Assorterede indlæg

Lillebrors globus

Så er det ved at være tid til blogindlæg igen. Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har givet lyd fra mig – og sidst jeg skrev, var jeg desværre blevet fyret i en sparerunde ved Topdanmark. Den første uge skulle lige bruges på at tygge lidt på situationen. Herefter er det gået stærkt i den gode retning (!). For 14 dage siden fik jeg nyt job 😀 1/5 starter jeg ved Dahlberg Assurance Agentur, som Key Account Manager, hvor jeg skal sælge high value forsikringer (dvs. forsikringer til guldsmede, kunstgallerier og kunstmuseer). Jeg glæder mig helt vildt til at starte et nyt kapitel og lære en masse nye ting 🙂 🙂

Ellers har jeg ind til videre brugt min fritstillings-periode på en ferie til Tenerife med min skønne kæreste og søde svigerfamilie, en masse afslapning og selvfølgelig en masse garn – men indrømmet har bloggen ikke lige været øverst på prioritets-listen den sidste måned – det skulle dog gerne komme nu, hvor der er kommet styr på fremtiden. 😀

Men som overskriften siger, har jeg selvfølgelig også noget kreativt, jeg gerne vil dele med jer 🙂 Min lillebror har som før nævnt fløjet en masse helikopter – og faktisk rejst en del rundt i verden. Derfor synes jeg, at en syet globus som puf egentligt var en ganske god idé til en julegave.

Globussen er købt i Stof og Stil (jeg kan desværre ikke finde et link), hvor det er 6 stykker, der syes sammen. Herefter har jeg fyldt den op med krøyerkugler – og gud fri mig vel for et arbejde det er, at stoppe sådan noget kuglefyld i. Så gode råd hertil modtages gerne 😛

Hæklerier

Hæklet pude fra Kit Couture

Der har lige været lidt stilhed herinde – men af gode grunde….

Først det positive: jeg var til eksamen mandag i sidste uge. Det gik heldigvis super godt, og jeg bestod min eksamen med et 12-tal efter mega kaos i min forberedelse, hvor min computer frøs 10 minutter før, jeg skulle printe det hele (mega panik!). Men så er det jo godt, at jeg har snakketøjet i orden, jeg kan mit faglige stuff og ikke mindst, at jeg havde is i maven, da jeg kom ind til censor og bisidder efter en yderst kaotisk forberedelse! 🙂 Jeg er mega stolt og glad over, at jeg nu har fået den lidt for lange (men dog fine) titel “Certificeret Privatkunderådgiver Skadesforsikring” 😀 😀

Men højt at flyve dybt at falde(!), for blot en uge efter et fedt 12-tal blev jeg i dag indkaldt til samtale. Pga. omstruktureringer på mit arbejde, er jeg d.d. blevet fritstillet. Der har været en del tårer i dag, og hvad fremtiden bringer, har jeg ingen idé om pt., men jeg takker pænt for funktionærloven og glæder mig i det mindste over, at jeg har 3,5 mdr. med løn, så der er ro på til at finde ud af, hvad jeg så skal lave fremadrettet! Så jeg hæfter mig ved min fars evige ord, når jeg en gang i mellem møder modgang “du er en tumling” – så skal jeg nok rejse mig igen (:

Anyways, det var hækleriet vi kom fra – jeg tilbragte min juleferie i det jyske, hvor der er blevet tid til en del hæklerier – blandt andet denne fine sag:

dinPude3

dinPude2

dinPude1

Puden hedder Saltholm Hækle Maxi pude og måler 40 cm x 60 cm. Man kan selv vælge farver – men hey you guys know me, jeg er mega farveforskrækket, så derfor gik jeg selvfølgelig efter den sort/hvide/grå 😉 Den er fra Kit Couture, som jeg fik øjnene op for for et måneder siden. Siden da er jeg blevet testhækler for dem via Kit Friends (som er strikkere/hæklere, der hjælper med både at teste og udvikle opskrifter for dem). Jeg har gang i et lille projekt for dem i øjeblikket, som jeg glæder mig til at få lov at vise frem til jer.

Konceptet ved Kit Couture er simpelthen, at du køber et “DIY kit”, hvor alt hvad du skal bruge af hækleopskrift, garn, monteringspude, nål og label er med i kittet. Jeg er helt igennem pjattet med det design de laver ved Kit Couture, og hvis du ikke allerede har været inde og se deres ting, så gør lige dig selv en tjeneste at kig forbi: www.kitcouture.dk eller stik hovedet ind i deres butik på Frederiksberg Alle, hvor det er ret nemt at lade sig inspirere af alle deres fine udstillingsmodeller. Der findes pt. kits med strik, hækling og brodering, så der er lidt for en hver smag og kreativ sjæl 🙂 🙂

Hæklerier

Hæklet pude i rib

Mit sidste indlæg handlede om den boblepude jeg hæklede til min mor. Men den fik ikke lov at stå alene – jeg hæklede en enkelt pude mere til hende – nemlig den her fine sag 🙂

pude3

pude4

Planen var egentligt at skrive ned, hvordan jeg lavede puden og lave en fin DIY-beskrivelse, men papiret er forsvundet for mig et sted i mit hækle-rod, så jeg kan desværre kun hjælpe med lettere overfladisk hækleopskrift i kort punktform:

  • Målene på puden er 35 x 60 cm.
  • Puden er hæklet i rib i bagerste maskeled. (se HER hvordan du hækler rib, hvis du er i tvivl). Jeg startede med at slå det antal masker op, jeg skulle bruge for at kunne folde puden henover “ryggen” på puden.
  • Herefter syede jeg den sammen i de to korte sider og til sidst syede jeg i hånden en 55cm lynlås i puden. Et godt tip, hvis du vil lave dine egne puder er, at vente med at købe lynlåsen til du er færdig med at hækle pudebetrækket (det gør jeg altid!).

Jeg har hæklet puden med en hæklenål str. 10 (se HER), og jeg mener at huske, at jeg købte garnet (som er akryl) i Kvickly for lang lang tid siden, hvor jeg brugte to 50g nøgler. Det vævede navnebånd/mærket er købt HER, hvor du også kan designe dit eget mærke for at lave det sidste fine finish på dine hækleprojekter.

Og hey! Hvis jeg selv skal sige det – så synes jeg da egentligt, at den matcher ret fint ved siden af den boblepude min mor ligeledes fik i julegave 😀 😀

pude5

Hæklerier

Hæklet boble pude

Så er det tid til at vise lidt julegaver igen (jeg kan godt afsløre, at det nok bliver mit tema i løbet af januar i takt med, at jeg får skriblet lidt blogindlæg sammen). Min far fik jo et slumretæppe i julegave, så jeg tænkte, at min mor også havde brug for at have lidt andel i deres sofa – derfor skulle hun da have hæklede puder 🙂 I første omgang får I lov at se boblepuden:

pude1

 

pude2

DIY hækleopskrift på boble pudebetræk

Materialer:
– Hæklenål str. 3, men burde nok have brugt str. 3,5 😉 (jeg bruger disse hæklenåle)
– Akrylgarn ca 200g ala DETTE
– Lynlås 40 cm (købt i STOF2000) – GODT FIF: jeg køber aldrig lynlås til min projekter før jeg er færdig med at hækle dem 🙂
– Mærkat/vævet navnebånd med “KreaLoui” (købt HER)
– Pude (jeg har brugt en 40 x 40 cm)

Forkortelser
LM = Luftmaske
FM = fastmaske
Boblemaske (se vejledning HER)

Fremgangsmåde
Da jeg ikke har talt, hvor mange masker jeg har slået op eller hvor mange rækker jeg har lavet, bliver det mere en fremgangsmåde end en egentligt hækleopskrift (er du forvirret må du selvfølgelig endelig smide en kommentar med spørgsmål eller skrive en mail) 🙂

1. Slå det antal LM op du synes, at puden skal være i bredden, vend med en LM (gælder hver række)
2. Hækl tilbage med 1 FM i hver maske
3. 1 FM, 1 boblemaske, 1 FM, 1 boblemaske, 1 FM….. osv. (der skal sluttes med 1 FM ligesom der er startet med en)
4. Hækl tilbage med 1 FM i hver maske
5. 2 FM, 1 boblemaske, 1 FM, 1 boblemaske, 1 FM…. osv. (der skal sluttes med 2 FM ligesom der er startet med to)

6. Herefter gentages række 2-5 så mange gange, at du har en rektangel, der har den ønskede bredde med det antal masker du har slået op i starten samt en længde, der passer med, at hvis stykket ligges ovenpå hinanden har du den højde, du ønsker på puden.

7. Når stykket er langt sammen med vrangen udad kan du sy/hækle siderne sammen (jeg har hæklet siderne sammen med FM).

8. Til sidst syes lynlås i, så det er til at pille pudebetrækket af, hvis det fx skal vaskes. Jeg har syet mit lille mærke ind ved siden af lynlåsen, hvilket jeg synes giver et meget fint finish af projektet.

Min plan var egentligt, at puden skulle være 40 x 40 cm, men den er nok nærmere endt med at være 37 x 37 cm (så den er en lille smule kompakt). Dog blev den vel modtaget af min lillemor 😉

God fornøjelse 😀 😀

Hæklerier

Hæklet butterfly

Min lillebror luftede sidste år et ønske om, at han egentligt gerne ville have en hæklet butterfly – så det skulle han da have i julegave i år! 😀 Eller rettere han skulle da have to:

butter2

butter1

Jeg har skriblet en nem DIY ned på, hvordan jeg har lavet den, hvis du selv skulle have lyst til at hækle en butterfly til din søn, kæreste, mand eller en helt fjerde – ja evt. til nytår? 🙂

Opskrift

Materialer
– Hæklenål str. 3,0 (jeg bruger disse nåle)
– Bomuldsgarn 8/4 (se HER)
– Elastiktråd (se HER)

Fremgangsmåde
Butterflyen hækledes af to dele (se nedenstående billede):

butterfly

Den store del
1. Slå 19 LM op, vend med 1 LM (hver række)
2. Hækl 19 FM tilbage
3. Gentag 2. række 79 gange, så der er 80 rækker FM

Det store stykke måler: 30 cm x 7,5 cm

Den lille del
1. Slå 7 LM op, vend med 1 LM (hver række)
2. Hækl 6 FM tilbage
3. Gentag 2. række 21 gange, så der er 22 rækker FM

Det lille stykke måler : 8,5 cm x 3 cm

Montering
1. Start med at fold det store hæklede stykke – sy de to korte sider sammen.
2. Fold det lille stykke rundt om det store stykke, så du har “butterfly-formen” – sy det lille stykke sammen på samme måde som du gjorde med det store.
3. Til sidst skal du bruge elastikken, som skal syes fast bagpå butterflyen (jeg syede elastikken på, på det lille stykke). Jeg brugte 35 cm elastikbånd, som blev lagt sammen med ca. 1 cm ovenpå hinanden, der hvor jeg syede det på butterflyen.

Inkl. montering har jeg brugt ca 2,5-3 timer på hver butterfly, så det er ret lige til og en temmelig hurtig opskrift :o)

Hæklerier

Endnu et sæt boble-lapper

I går var jeg til julefrokost, hvor jeg ville medbringe en lille værtindegave. Det blev lidt en blandet fornøjelse for modtagerne, da jeg først valgte at tabe den flaske rødvin jeg ellers havde medbragt i deres entré (heldige mig at de havde klinker!!!!)…. Men de hjemmehæklede boblelapper faldt til gengæld i god jord, så jeg var (næsten) tilgivet for mit stunt. #engangklodsetaltidklodset

Det er ikke første gang jeg laver et sæt boblelapper (se dem jeg har lavet tidligere HER). Det er ikke ligefrem den hurtigste ting at hækle, men jeg er jo besat af popcornmønsteret/boblerne, så det er hele tiden værd at lave dem – og på et tidspunkt tænker jeg også, at jeg skal have lavet et sæt til mig selv ;o)

Jeg hæklede boblelapperne på nål str. 4 (jeg bruger disse hæklenåle), og så har jeg brugt DROPS Paris i hhv. sort og grå, mens den lyseblå er DROPS Muskat. Det var en masse sorte “rest-nøgler” jeg brugte til den sorte farve, så jeg har faktisk ikke helt styr på, hvor mange nøgler der blev brugt – men et forsigtigt gæt er, at jeg fik brugt, hvad der svarer til 4-5 nøgler til dette sæt grydelapper. Den grå og lyseblå har jeg brugt under en halv nøgle af hver af.

grydelapper1

grydelapper2

grydelapper3

Den oprindelig opskrift er lavet af Lutteridyl og kan findes HER. Jeg har ikke helt fulgt opskriften, da jeg kun har lavet 16 bobler i længden og 12 bobler i bredden, og så har jeg lavet bagsiden med halvstangmasker i stedet for fastmasker. Men grydelapperne er dog stadig store nok til, at man kan ligge en hånd helt udstrakt uden nogen fingre stikker udenfor (de plejer, at være det jeg måler efter, når jeg laver grydelapper) 🙂

Hæklerier

Farmands slumretæppe

Så er det tid til at vise endnu en julegave frem – nemlig et stk. hæklet slumretæppe i bølgemønster min far har fået i julegave 😀 Min far er en lille smule besat af Netflix (undskyld far), så tæppet er selvfølgelig tiltænkt farmands aftner på sofaen foran fjernsynet. Og allerede juleaftensdag kunne jeg da se, at det var faldet i god jord 😉

Jeg har ikke talt, hvor mange masker jeg har slået op men brugt denne metode (af Iben-Erica) – og opskriften er ligeledes pænt snuppet fra Iben – se HER. 🙂

andettaeppe3

andettaeppe2

andettaeppe1

 

Jeg har lavet tæppet ret simpelt med kun 4 forskellige farver og så lidt farveskift som muligt (ikke kun fordi jeg er doven – men også fordi jeg synes det var mest simpelt og det der lige passede bedst til min lillefar). Til tæppet har eg har brugt 28 nøgler DROPS cotton merino i alt – 7 nøgler af hver farve pr. “farvestykke i tæppet”. Jeg har brugt sort, grå, mellemgrå og lys grå. Hvis du også vil have vævede navnebånd/mærker på dine ting, ligesom jeg har sat på tæppet, så se HER.

Hæklerier

Fie’s pakkekalender 2016

Først og fremmest glædelig jul til jer alle sammen :o) Jeg har været lidt stille de sidste par uger på bloggen – simpelthen bare fordi, at de sidste julegaver skulle laves færdig. Nu er der til gengæld masser af vise frem, og det glæder jeg mig virkelig til at vise jer!

De af jer, der har læst med siden sidste år, ved at jeg lavede en pakkekalender til mine bedste venners pige Fie i 2015 med frugter og grøntsager (se HER). I år skulle den lille frøken selvfølgelig også have pakkekalender – men temaet var en del anderledes en sidste år, nemlig slik, kager og søde sager 😀

pakkekalender

 

ispinde

kaj-og-kager

cup2

cup1

floedeboller

Alle kager, is, søde sager osv. er hæklet med bomuldsgarn. Jeg har brugt en del opskrifter fra Hæklede kager og søde sager samt Hæklede cupcakes. Herudover har jeg selv fundet på en masse af tingene ud fra billeder fundet diverse steder på nettet 🙂

Til de nysgerrige fik den lille frøken gaverne i nedenstående rækkefølge:

  1. Filur-is
  2. Kiks
  3. Cupcake m. vandmelon
  4. Københavnerstang
  5. Slikkepind og macaroon
  6. Cupcake m. kiwi
  7. Bolcher
  8. Champagnebrus
  9. Donuts
  10. Cupcake m. lakridskonfekt
  11. Pindeis i tre farver
  12. Cupcake m. appelsin
  13. Roulader
  14. Hindbærsnitte
  15. Kongfu-is
  16. Cupcake m. blåbær
  17. Oreos og cookies
  18. Cupcake m. jordbær
  19. Osvald-is
  20. Grydelapper i vaffelmønster
  21. Stor og lille cupcake m. hindbær på toppen
  22. Kaj-kage
  23. Stor isvaffel m. 4 kugler
  24. Flødeboller (3 m. krymmel, 3 hvide m. hindbærkrymmel og 4 alm.)
Hæklerier

Lilla pung i ripple stitches

I går blev det tid til tredje gave i min fars søster-Birthes adventskalender 2016. Denne gang blev det til en pung lavet i ripple stitches (se evt. DETTE indlæg med en pung jeg har lavet tidligere) 🙂 Som jeg efterhånden har nævnt et par gange (eller hundrede før), er jeg ekstremt farveforskrækket, når det kommer til hæklerier til mig selv – men når det så er sagt, er det faktisk meget sjovt, at udfordre sig selv med lidt farver, når man nu hækler til andre, der bestemt ikke er bange for farver…. og eftersom Birthe er vildt glad for lilla, så gav det lidt sig selv, at den skulle være lilla 😉

dsc_0689

dsc_0707

 

Pungen er hæklet på nål str. 3 (jeg bruger disse hæklenåle), og jeg har brugt 8/4 bomuldsgarn (se HER). Mærket med “KREALOUI.DK” er købt HER, hvor du helt selv kan bestemme skrifttype, str., og farve – VILDT smart! :o) Og hvis du er lidt i tvivl om, hvordan du monterer lynlås og for i din(e) hæklede punge, så tag et kig på DETTE blogindlæg, hvor jeg har lavet en billedguide.

Hæklerier

Vaffel-lapper

I går blev det så den anden søndag i advent, så derfor fik min fars søster sin adventsgave nr. 2 – et sæt hæklede vaffelmønstrede grydelapper. Og da hun på ingen måde er lige så farveforskrækket som mig, blev det i den noget så fancy-pancy farve gul 😀

dsc_0673

dsc_0670

Referencer
– Opskriften er lavet ud fra Tantetråds (se HER) – jeg har dog ikke lavet takkede kanter som hende, men blot hæklet en kant i fastmasker.
– Hæklenål str. 4 (jeg bruge disse hæklenåle)
– Garn har jeg brugt DROPS Loves you 5 i gul (se HER)
– Lædersnor til hank er købt i Søstrene grene
– Mærkerne/vævede navnebånd er fra Ikast Etiket (se link HER)