Browse Category by DIY-projekter
DIY-projekter

Granit-lampen

Z-lampe (mint)

Jeg har længe ledt efter en fin bordlampe, der var til at betale, og som jeg synes var pæn, anerledes, simpel og ikke mindst til at betale. For et par måneder siden fandt jeg denne fine lampe i Bahne på tilbud til 100 kr. (det går lige i hjertet på en jyde-pige som mig 🙂 ).

Lampen var på tilbud i både grå og mintgrøn, men der var desværre ikke flere tilbage i grå, som jeg helst ville have, men jeg besluttede mig alligevel for at købe den i mintgrøn – for så kunne jeg jo bare spraymale den grå, piece of cake! 😉 Men da jeg stod i Silvan for at købe spraymaling blev jeg altså helt forelsket i denne “granit-spray”, og så var der ingen tvivl om, at det skulle være denne farve i stedet for den almindelig grå.

Husholdningssprit og spraymalingJeg skilte lampen ad, da det kun var lampeskærmen og stellet, der skulle spraymales. De dele, der ikke kunne skilles ad samt indersiden af lampeskærmen (som jeg gerne ville beholde i hvid), blev dækket med en god omgang plastikposer/malertape
Inden jeg spraymalede den, rensede jeg den med en omgang almindelig husholdningssprit for at være sikker på, at der ikke var nogen fedtstoffer eller andet, der kunne forhindre spraymalingen i at blive siddende.

Jeg synes selv, at resultatet er blevet ret godt (og ikke mindst anerledes)! Fordelen ved granit-spraymalingen er, at overfladen er “ru”, så det gør ikke så meget, at der er kommet lidt mere spraymaling på nogen steder frem for andre. 🙂

Granit-lampen


Referencer: