Browse Category by Højtider
Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier, Højtider

Hæklet flagranke

I dag har jeg fødselsdag – wuuuhuu 😀 selvom jeg bliver ældre, er jeg stadigvæk den type, der synes, at fødselsdag bare er møg-hyggeligt (indrømmet)! I weekenden holdte jeg fødselsdag for lidt venner, og der skulle selvfølgelig pyntes lidt op. Så i den anledning fik jeg lavet en hæklet flagranke, og jeg har sågar skrevet en opskrift ned og prøvet at tage en masse billeder i den her omgang også (se under billederne) 😉

Hækleopskrift – Hæklet flagranke

Materialer
Hæklenål str. 3
Stoppenåle (til montering)
Bomuldsgarn 8/4 (rød og hvid)

Forkortelser
FM = fastmaske
KM = kædemaske

Fremgangsmåde  Flaget (rød) :
1. Slå 15 LM op, vend med 1 LM


2. (10 rækker) : Hækl 1 FM tilbage, vend med 1 LM i hver række
OBS – Lille teknisk fif : Når du hækler tilbage ved den første række, skal du ramme den lille løkke bagpå og kun køre igennem en tråd (på den måde kommer maskerne nedenfor til at være ens med de masker man slutter af med i toppen – se det store billede ovenfor, hvor man kan se den lille løkke ligger på min finger, der er næste “maske” du skal hækle igennem).


3. Hækl rundt, så der kommer en kant. Start med 1 LM og hækl derefter 2 FM i samme maske i alle 4 hjørner.

Fremgangsmåde – korset (hvid) :
Denne del hækles med KM, der laves ovenpå den røde firkant.
1) Jeg starter på bagsiden og tæller 6 masker ind derfra.
2) Når jeg vender og skal om på den anden siden laver jeg en LM inden kædemasken på næste side (se nedenstående billeder)

Fremgangsmåde – vimpelrækken (hvid) :
1. Slå 30 FM op,
2. Hækl første flag på, hækl derefter 10 LM mellem hvert flag
3. Afslut med 30 LM og luk af.


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

unkeldesigns påske-CAL

En gang imellem testhækler jeg lidt for unkeldesign – og denne gang har jeg været med til at testehækle hans påske-CAL. Det er første gang, at jeg prøver det der med at “hækle i blinde”. Det har været vildt sjovt, og som altid, når Mikkel laver hækleopskrifter, så kommer der ALTID virkelig fine resultater ud af det 😀 😀

Påske-CAL’en har kørt siden 1. april. Og hvis du ikke selv har fulgt med i løbet af april måned, kan du ind til d. 21/4 fortsat hente de enkelte dele af opskriften på unkeldesigns blog. Herefter vil du kunne købe opskriften samlet 🙂 OPDATRET : du kan finde opskriften på Påskeharen Ludvig HER. 🙂

Jeg har brugt DROPS Safran i farverne mellemgrå, grøn, rosa, stærk gul, mellemrosa, lysebrun, hvid og råhvid. 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Hæklede påskekyllinger til ophæng

Nu nærmer det der påske sig da for alvor :o) Så derfor har jeg fået pyntet lidt op i min stue i hjørnet med min Verner Panton flowerpot og mit trekantede hjørnevitrineskab, som jeg selv har sat i stand (se evt. HER). Grenene er et par fine kirsebær-grene, som jeg har købt i den lokale blomsterbutik i Valby (til noget man vist roligt kan kalde overpris – “lykken” ved at bo i KBH, hvor man ikke lige selv kan komme til at plukke et sæt grene……) 😀

Jeg har hæklet påskekyllingerne på nål str. 3 med mine nye Clover Amour hæklenåle (som jeg har total optur over i øvrigt, da det er første gang jeg investerer i et sæt semidyre hæklenåle!! :D), og opskriften er fundet HER. Det er den nemmeste DIY-hækleopskrift jeg længe har set, da den er lavet med både fin skriftlig vejledning samt en masse gode undervejs billeder, så man selv som nybegynder vil have nemt ved at lave dem.

Det har taget mig ca et kvarter stykket at hækle påskekyllingerne, så (igen igen) er jeg hoppet på de hurtige og nemme påskeprojekter, der kan rydde lidt op i garnresterne 😉

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier, Højtider

Hækleopskrift – Påske Pip

De af jer der har læst med i et års tid kan måske huske, at jeg sidste påske postede en hæklet påskekylling jeg valgte, at kalde “Påske Pip” – og måske endda også, at jeg lovede en opskrift, som jeg jo så desværre aldrig fik lagt op (undskyld!). Men hey nu er det snart påske igen, så jeg har langt om længe fundet det (efterhånden) krøllede papir frem, som jeg skriblede opskriften ned på 🙂 so here you go – hækleopskriften på Påske pip:

Opskrift – Påske Pip

Materialer
– Hæklenål str. 3 og 4 (jeg bruger disse hæklenåle)
– Krøyerkugler, fiberfyld/fyldevat eller plastgranulat (jeg har brugt krøyerkugler, men Maja fra KreaMania som testhæklede opskriften for mig brugte plastgranulat)
– Stoppenål til montering (jeg bruge disse stoppenåle)

Bomuldsgarn 8/4
– Gul (jeg har brugt dette 8/4-garn, som jeg har lagt dobbelt – ca. to 50 g nøgler)
– Rød (ca. ½ nøgle)
– Orange (ca. 10 g)
– Hvid (ca. 10 g)
– Sort (ca. 5 g)

Forkortelser
FM = fastmaske
KM = kædemaske
Udt. = Udtagning
Indt. = Indtagning
( ) = Antal masker i omgangen

Opskrift/fremgangsmåde

KROP (gul garn lagt dobbelt – hæklenål str. 4)
1. omg : Start med 6 FM i en magisk ring
2. omg : UDT. i hver maske (12)
3. omg : “1 FM, 1 UDT.” x 6 (18)
4 . omg : “2 FM, 1 UDT.” x 6 (24)
5. omg : “3 FM, 1 UDT.” x 6 (30)
6. omg : “4 FM, 1 UDT.” x 6 (36)
7. omg : “5 FM, 1 UDT.” x 6 (42)
8. omg : “6 FM, 1 UDT.” x 6 (48)
9. omg : “7 FM, 1 UDT.” x 6 (54)
10. omg : “8 FM, 1 UDT.” x 6 (60)
11. omg : “9 FM, 1 UDT.” x 6 (66)
12. omg :“10 FM, 1 UDT.” x 6 (72)
13. omg : “11 FM, 1 UDT.” x 6 (78)
14.-28. omg : (15 rækker) 1 FM i hver maske (78)
29. omg : “11 FM, 1 INDT.” x 6 (72)
30.-35. omg : (5 rækker) 1 FM i hver maske (72)
36. omg : “10 FM, 1 INDT.” x 6 (66)
37.-40. omg : (4 rækker) 1 FM i hver maske (66)
41. omg : “9 FM, 1 INDT.” x 6 (60)
42.-44. omg : (3 rækker) 1 FM i hver maske (60)
45. omg : “8 FM, 1 INDT.” x 6 (54)
46.-47. omg : (2 rækker) 1 FM i hver maske (54)
48. omg : “7 FM, 1 INDT.” x 6 (48)
49. omg : 1 FM i hver maske (48)
50. omg : “6 FM, 1 INDT.” x 6 (42)
51. omg : “5 FM, 1 INDT.” x 6 (36)
52. omg : “4 FM, 1 INDT.” x 6 (30)
53. omg : “3 FM, 1 INDT.” x 6 (24)
54. omg : “2 FM, 1 INDT.” x 6 (18)
55. omg : “1 FM, 1 INDT.” x 6 (12)
56. omg : 1 INDT. i hver maske (6), afslut med KM og luk af.

VINGER (gul garn lagt dobbelt – hæklenål str. 4) – to stk.
1. omg : Start med 5 FM i en magisk ring
2. omg : UDT. i hver maske (10)
3. omg : 1 FM i hver maske (10)
4. omg : “1 FM, 1 UDT.” x 5 (15)
5. omg : 1 FM i hver maske (15)
6. omg : “2 FM, 1 UDT.” x 5 (20)
7. omg : 1 FM i hver maske (20)
8. omg : “3 FM, 1 UDT.” x 5 (25)
9. omg : 1 FM i hver maske (25)
10. omg : “4 FM, 1 UDT.” x 5 (30)
11. omg : 1 FM i hver maske (30), afslut med 1 KM og efterlad nok garn til montering på kroppen.

ØJNE (sort og hvidt garn – hæklenål str. 3) – to stk.
1. omg : (START MED SORT GARN) Start med 6 FM i en magisk ring
2. omg : UDT. i hver maske (12)
3. omg : (SKIFT TIL HVID) “1 FM, 1 UDT.” x 6 (18)
3. omg : “2 FM, 1 UDT.” x 6 (24)
4. omg : 1 FM i hver maske (24)
5. omg : “3 FM, 1 UDT.” x 6 (30)
6. omg : 1 FM i hver maske (30)
7. omg : “4 FM, 1 UDT.” x 6 (36)
8. omg : 1 FM i hver maske (36). Afslut med KM og efterlad garn nok til montering på kyllingen.

NÆB (orange garn – hæklenål str. 3) – to stk.
1. omg : Slå 15 LM op (15), vend med 1 LM (gælder hver række)
2. omg : 13 FM, 1 INDT. (14)
2. omg : 12 FM, 1 INDT. (13)
2. omg : 11 FM, 1 INDT. (12)
2. omg : 10 FM, 1 INDT. (11)
2. omg : 9 FM, 1 INDT. (10)
2. omg : 8 FM, 1 INDT. (9)
2. omg : 7 FM, 1 INDT. (8)
2. omg : 6 FM, 1 INDT. (7)
2. omg : 5 FM, 1 INDT. (6)
2. omg : 4 FM, 1 INDT. (5)
2. omg : 3 FM, 1 INDT. (4)
2. omg : 2 FM, 1 INDT. (3)
2. omg : 1 FM, 1 INDT. (2)
2. omg : 1 INDT. (1), afslut med KM.

FØDDER (orange garn – hæklenål str. 3) – to stk.

DEL 1: Lav 3 stk. (se nedenstående billede)
1. omg : Start med 6 FM i en magisk ring
2. omg : UDT. i hver maske (12)
3. omg : “1 FM, 1 UDT.” x 6 (18)
4.-9. omg : (6 rækker) 1 FM i hver maske (18)

DEL 2  : Delene hækles sammen
1. omg : 7 FM hækles de første to dele sammen (se nedenstående billede)
2. omg : 5 FM hækles alene
3. omg : 7 FM hækles del to og tre sammen
4. omg : 2 FM hækles alene

DEL 3 : Foden laves færdig

Efter at have samlet de tre 3 dele bør du have 38 masker.

1 omg : 7 FM, 1 INDT., 20 FM. 1 INDT., 7 FM (36)
2. omg :9 FM, 1 INDT., 18 FM, 1 INDT., 5 FM (34)
3. omg : 9 FM, 1 INDT., 16 FM, 1 INDT., 5 FM (32)
4. omg : 7 FM, 1 INDT., 4 FM, 1 INDT., 12 FM, 1 INDT., 3 FM (29)
5. omg : 1 INDT., 6 FM, 1 INDT., 3 FM, 1 INDT., 6 FM, 1 INDT., 6 FM (25)
6. omg : 1 INDT., 5 FM, 1 INDT., 3 FM, 1 INDT., 5 FM, 1 INDT., 4 FM (21)
7. omg : (hækles kun halvvejs rundt) 1 INDT., 4 FM, 1 INDT., 3 FM, 1 INDT. (nu skal der gerne være 18 masker tilbage)
8. omg : “1 FM, 1 INDT.” x 6 (12)
9. omg : 1 INDT. i hver maske (6), afslut med KM og luk af. Efterlad garn nok til montering på kroppen.

Monterings-vejledning
1) Hækl de to orange dele til næbbet sammen med FM.
2) Monter øjnene (jeg har monteret dem mellem række 12 og 19 – talt ovenfra)
3) Monter næbbet 1-2 rækker under øjnene.
4) Monter vingerne ca. ud for, hvor næbbet er placeret.
5) Monter fødderne så Pip kan stå pænt 🙂


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Hæklet finurligt rensdyr

Så blev det første søndag i advent og “min Birthe” (fars søster) har fået sin første adventsgave 😀 Sig hej til mit helt og altdeles fjollede elsdyr “Det Finurlige Rensdyr” :

dsc_0687

De er hæklet efter samme opskrift, men størrelsesforskellen skyldes, at den lille er hæklet på nål str. 3,0 og med 8/4 bomuldsgarn, mens den store er hæklet på nål str. 4,5 og med 8/8 bomuldsgarn 🙂 Jeg har fyldt dem med fiberfyld og postgranulat for at sørge for, at de ikke vælter. Og så har jeg har fiflet en nem DIY opskrift sammen med lidt billedguide til den del af opskriften, som jeg synes er lidt svær. So here you go 😀 :

Opskrift på finurlige Rudolf

Materialer (lille Rudolf)
– Hæklenål str. 3,0 (jeg bruger disse hæklenåle)
– Stump hvid, sort og rød samt to farver forskellige nuancer brun 8/4 bomuldsgarn (se HER)
– Plastgranulat (se HER)
– Fiberfyld/fyldevat (se HER)
– Saks
– Stoppenål (se HER)

Forkortelser
FM = Fastmaske
KM = Kædemaske
Udt. = Udtagning
Indt. = Indtagning
M = Maske
( ) = Antal masker i omgangen

Fremgangsmåde

Krop (1. nuance brun)
1. Omg : 6 FM i magisk ring (6)
2. Omg : Udt. i hver m *gentag 6 gange* (12)
3. Omg : Udt. i hver anden m *gentag 6 gange* (18)
4. Omg : Udt. i hver tredje m *gentag 6 gange* (24)
5. Omg : Udt. i hver fjerde m *gentag 6 gange* (30)
6. Omg : Udt. i hver femte m *gentag 6 gange* (36)
7. Omg : Udt. i hver sjette m *gentag 6 gange* (42)
8. Omg : Udt. i hver syvende m *gentag 6 gange* (48)
9. Omg : Udt. i hver ottende m *gentag 6 gange* (54)
10. Omg : Udt. i hver niende m *gentag 6 gange* (60)
11.-26. Omg: 1 FM i hver m (60)
27. Omg: Indt. i hver niende m *gentag 6 gange* (54)
28.-29. Omg: 1 FM i hver m (54)
30. Omg: Indt. i hver ottende m *gentag 6 gange* (48)
31.-32. Omg: 1 FM i hver m (48)
33. Omg: Indt. i hver syvende m *gentag 6 gange* (42)
34. Omg: 1 FM i hver m (42)
35. Omg: Indt. i hver sjette m *gentag 6 gange* (36)
36. Omg: 1 FM i hver m (36)
37. Omg: Indt. i hver femte m *gentag 6 gange* (30)
38. Omg: Indt. i hver fjerde m *gentag 6 gange* (24)

Fyld kroppen med en god håndfuld plastgranulat først og derefter fiberfyld.

39. Omg: Indt. i hver tredje m *gentag 6 gange* (18)
40. Omg: Indt. i hver anden m *gentag 6 gange* (12)
41. Omg: Indt. i hver m *gentag 6 gange* (6), og luk af.

Næse (rød)
1. Omg : 6 FM i magisk ring (6)
2. Omg : Udt. i hver m *gentag 6 gange* (12)
3. Omg : Udt. i hver anden m *gentag 6 gange* (18)
4.-5. Omg: 1 FM i hver m (18)
6. Omg : Udt. i hver tredje m *gentag 6 gange* (24)
4.-5. Omg: 1 FM i hver m (24)

Luk af med km og efterlad et stykke garn langt nok til montering på kroppen.

Øjne (hvid og sort) – lav 2 stk.
1. Omg : 6 FM i magisk ring (6)
2. Omg : Udt. i hver m *gentag 6 gange* (12)
3. Omg: 1 FM i hver m (12)
4. Omg : Udt. i hver anden m *gentag 6 gange* (18)
5.-6. Omg: 1 FM i hver m (18)

Luk af med km og efterlad et stykke garn langt nok til montering på kroppen.

Gevir (2. nuance brun) – lav 2 stk.
1. Slå 9 LM op, samlt med 1 KM (sørg for at enden på garnet er langt nok til montering af geviret!)
2.-8. 1 FM i hver m (9)
9. Lav 3 LM, spring 3 m over og lav 1 FM i 4. m. Herefter hækles 1 FM i de næste 5 m (9)
10.-12. 1 FM i hver m (9)
13. Lav 4 LM, spring 4 m over og lav 1 FM i 5. m. Herefter hækles 1 FM i de næste 4 m (9)
14. 1 FM i hver m (9)
15. 1 indt., 2 FM, 1 indt. og 3 FM (7)
16. 1 FM i hver m (7)
17. 1 FM, 1 indt., 1 FM, 1. indt., slut med en KM og luk af

dsc_0663
Herefter laves de to takker:

  • Første tak (den nederste på ovenstående billedet)
    1. Slå 8 LM op, saml med en KM
    2. 1 FM i hver m (8)
    3. 2 FM, 1. indt., 2. FM og 1 indt. (6)
    4. 1 FM i hver (6), luk af med en KM
  • Anden tak (den øverste på ovenstående billede)
    1. Slå 8 LM op, saml med en KM
    2.-6. 1 FM i hver m (8)
    7. 2 FM, 1. indt., 2. FM og 1 indt. (6)
    8. 1 FM i hver (6), luk af med en KM

Montering
1. Sy de to takker på i de to indhak ved geviret
2. Sy næsen på
3. Sy øjnene på – du kan lege lidt med placeringen og få det udtryk du selv har lyst til 🙂
4. Sy gevirerne på

Og så er du færdig med dit finurlige rensdyr 😀 😀

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Påske-Pip

Jeg har tilbragt de sidste to dage i min hjemby i Århus ved mine forældre og min lillebror – i sofaen med min hæklenål og en masse garn (det er ferie i min verden)! :o) Inspireret af påsken har jeg været i gang med en lille påskekylling. Og i mangel af bedre fantasi, har den fået navnet Pip 😀

DSC_0970 DSC_0964

Faktisk er det lykkedes mig at skrive ned, hvad jeg har lavet, men da jeg i skrivende stund er på vej til at vende snuden tilbage til København, kommer den først på bloggen i morgen. Håber I alle nyder påskedagene – god påske herfra i hvert fald :o)

OPDATERET : du kan finde opskriften HER.

Hæklerier, Højtider

Rudolf

Jeg har lige en sidste hæklet juleting, jeg simpelthen er nødt til at vise jer! 😀 Ham her har jeg været igang med siden august måned, og det har taget mig lang tid, at få gjort ham færdig, fordi jeg simpelthen ikke kunne knække koden (red. opskriften) til geviret – med det resultat, at jeg til sidst fandt på mit eget 🙂

122415

Han er KÆMPE og by far det største hæklede dyr jeg har lavet ind til videre. Han skal nok bringe meget glæde de næste mange december måneder fremover! Opskriften er fra Stof og stil (se dette link), hvor ben, arme, krop og hoved er lavet efter opskriften, mens tuden, geviret og øjnene er min improvisation. Han er hæklet med nål str. 4 og der er brugt 8/8 bomuldsgarn (se her).

Tilbage er der vist kun at sige, rigtig glædelig jul herfra. Jeg håber, at I alle får den skønneste juleaften med jeres kære, får så meget mad, at I sprækker og en hulens masse dejlige gaver, som I har ønsket jer. 🙂 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Julehækling

På trods af at min lejlighed pt er et stort ombygnings-rod pga. projekt-lejlighed, er jeg faktisk utroligt meget i julehumør og glæder mig virkelig meget til at holde juleaften med min mor, far og lillebror i byggerodet hjemme hos mig! 😀

“Projekt-lejlighed” har også været medvirkende til en bragende stilhed på bloggen de sidste par uger, og det er ikke blevet til helt så meget jule-hækling, som jeg gerne ville, men en lille smule er det da blevet til. Jeg fik lige netop lavet disse færdig igår – god tid inden jul, ik? 😉

122315_3 122315_4

122315_5

Brunkagemangen er blevet lidt sjov, meeeen jeg synes nu stadigvæk han er ret kær 🙂 Juletræerne er oldemorfirkanter (hvilket jeg ikke er specielt god til, men da jeg knækkede koden, var de faktisk utroligt nemme).

Referencer opskrifter:
Brunkagemanden
Grandma Christmas Trees

Glædelig jul herfra 😀 😀

Hæklerier, Højtider

Lidt mere påskepynt

Pip pip – der er gået påskekuller i mig 🙂

Det er blevet til en lille påskehare og tre (ikke så velformede påskeæg):imageimageOg så står resten af dagen ellers på Påskefrokost med svigerfamilien 🙂 🙂

 

Hæklerier, Højtider

Påske-kyllingerne

imageDet der med opskrifter driller stadigvæk en smule – men så må man jo være være lidt opfindsom og finde på sine egne påske-kyllinger 😉 og ovenfor er så resultatet!

Påskekyllingerne er dog ikke til mig selv, men et lille påskeæg til min søde svigermut (+ chokolade til svigerfar)! 🙂image