Gratis hækleopskrifter, Hæklede dyr og amigurumi, Hæklerier, Påskehæklerier

Hæklede påske-hare-æg

Halløj derude! Jeg har været lidt stille de sidste par uger… Først var jeg en tur på skiferie i Trysil (Norge) og i fredags kom jeg så hjem fra en uges tid i Taipei (hovedstaden i Taiwan). Hæklenålen har ikke stået stille – hvilket den aldrig rigtig gør, men bloggen var lige i “ferie-mode”, mens jeg har været ude og opleve lidt af den store verden 😀 😀

Jeg havde 15 timers flyvetur ud og 17 timer hjem. Det gav mig god tid til at hækle(!), så et sted oppe i luften i mange km højde i en flyver blev de her banditter altså opfundet. Hvis jeg selv skal sige det, så er de ret skønne, og jeg tænker de går rigtig fint som påskeophæng (selv er jeg ikke lige kommet til det der med at sætte snor i dem – men mon ikke jeg når det inden påske…….).

De er super simple at lave (hvilket nok også er grunden til, at jeg for første gang har givet mig i kast med at hækle den samme ting 12 gange!) og det kræver blot en ordentlig spandfuld garnrester i alverdens sjove farver. Som I nok kan se på billederne er der en lille smule størrelsesforskel – men det er jo charmen ved at bruge forskellige garnrester 😉

Jeg har skriblet ned, hvad jeg har lavet, så her er en lille opskrift, som jeg hjertens gerne vil dele med jer:

MATERIALER:
Hæklenål str. 3
Fiberfyld/fyldevat
Stoppenåle (til montering)
Bomuldsgarn 8/4

Køb Infinity Hearts Rose billigt her


Før 1.270,00
NU: 1.101,00

Før 230,00
NU: 147,20

Før 23,00
NU: 23,00

Før 19,00
NU: 13,00

Før 230,00
NU: 147,20

Før 23,00
NU: 23,00

FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
hstm = halvstangmaske
stm = stangmaske
km = kædemaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning

( ) = Antal masker i omgangen
Omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange

Hækleopskrift – Påske-hare-æg

Krop
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7. – 12. : 1 fm i hver m (36) – (6 omg)
13. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
14. – 16. omg : 1 fm i hver m (30) – (3 omg)
17. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
18. -19. omg : 1 fm i hver m (24) – (2 omg)
20. Omg : “2 fm, 1 indt.” x 6 (18)

Fyldes med fiberfyld

21. Omg : “1 fm, 1 indt.” x 6 (12)
22. Omg : “indt.” x 6 (6)

Luk af og efterlad garn nok til at hæfte enden.

Ører (2 stk.)
1. omg : 5 fm i en magisk ring (5)
2. omg : “udt.” x 5 (10)
3. – 9. omg : 1 fm i hver m (10) – (7 omg)
10. omg : “3 fm, 1 indt.” x 2 (8)
11. -12. omg : 1 fm i hver m (8)

Afslut med km og efterlad nok garn til at sy øret på kroppen.

Monteringsvejledning
1. Sy ørerne på kroppen
2. Broder en lille næse som et “T”
3. Broder øjne som et lille “V”


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Andre blogindlæg du måske vil synes om

18 Comments

  • Reply

    Linette

    6. april 2021

    Hej. Jeg er medlem af en gruppe på Facebook som laver trøstedyr til sygehusene. Må jeg bruge din opskrift til og lave nogen til dem?

  • Reply

    Terne

    11. marts 2020

    Hej!
    Jeg bruger disse søde og enkle figurer som intro for børn i 3.-7. klasse i hækling af figurer. Og børnene er så stolte, når de har lavet figuren. Så tak!

  • Reply

    Sally Lauritzen

    12. december 2019

    Tak for en fin og nem opskrift for en som kun har hæklet i mindre end 2 måneder!
    Jeg har nu hæklet en enkelt, men tænker da der kommer flere på et tidspunkt.
    De skal bruges til Lommevenner og måske til Trøstemus også.
    Jeg vil gerne sende et billede af resultatet men ved ikke lige, hvordan jeg kan ligge det herind.

  • Reply

    Stephanie

    8. oktober 2019

    Hvor er de fine 🙂 – Kan du huske hvilken størrelse de ca. er? Jeg tænker om de kan hækles som “lommevenner” 😉
    På forhånd tak.

    • Reply

      Louise

      10. oktober 2019

      Hej Stephanie. De er ca 10 cm i højden – så det burde være ok. Jeg mener, at jeg har hørt om andre, der har hæklet dem til lommevenner 🙂 Kh Louise

  • Reply

    Jette Jensen

    18. juni 2019

    Hej
    Jeg hækler mange af disse harer. Jeg hækler til de selvskadende unge på mit job. De bruger dem til afstresning. Passer lige i hånden og lommen. Og ørene er gode at nulre.

    Så et helt andet brug 😊

  • Reply

    Christina Munch

    26. januar 2019

    Super fin og nem opskrift.
    Omg 7 mangler dog i opskriften?

    • Reply

      Louise

      27. januar 2019

      Tak Christina – det har du da ret i! Jeg har rettet det til i opskriften nu. 🙂

  • Pingback: Nye påskehareophæng - KreaLoui

  • Reply

    Annemette Vadsbach Jakobsen

    6. februar 2018

    Super fin opskrift men hvor er omg 7?

  • Reply

    Sonja Andersen

    6. februar 2018

    Jeg vil gerne lave påskelammet, men forstår ikke 4. omgang, når jeg har 18 m fra 3.

  • Pingback: Påskepynt - Nem DIY hækleopskrift på påskekyllinger

  • Reply

    Lise

    31. marts 2017

    Så blev jeg også færdig med det lille påske hare æg.. så dejlig nemt og hurtig lille en.. tak for en skøn opskrift

  • Reply

    Janni

    29. marts 2017

    Hvor er de altså bare sååå søde.. Så søde at jeg er gået igang med at hækle mit første påskehareæg.. Glæder mig til at se det færdige resultat og glæder mig til at vise dig resultatet.. Knus og Kram

  • Reply

    Heidi

    28. marts 2017

    Hej Louise 😊
    Er ved at lave en hare, men kan ikke forstå hvordan du går fra 36 masker og ned til 30 ved at lave 1 FM i hver maske ?
    Række 13 – 14

    • Reply

      Maria

      28. marts 2017

      Tillader mig at svare.
      Der står 4fm, 1 indt (indtagning) ved række 14.
      Måske du har overset indtagningerne.

  • Reply

    Tie a Bow / Nina

    28. marts 2017

    Hvor er de søde! Tak for opskrift, sådan nogle må jeg hellere få lavet 😍 god påske 🐰

    • Reply

      Louise

      28. marts 2017

      Tak 🙂 Du må endelig vise det endelige resultatet, når du er færdig!

Skriv et svar