Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier

Hæklet boble pude

Så er det tid til at vise lidt julegaver igen (jeg kan godt afsløre, at det nok bliver mit tema i løbet af januar i takt med, at jeg får skriblet lidt blogindlæg sammen). Min far fik jo et slumretæppe i julegave, så jeg tænkte, at min mor også havde brug for at have lidt andel i deres sofa – derfor skulle hun da have hæklede puder 🙂 I første omgang får I lov at se boblepuden:

pude1

 

pude2

DIY hækleopskrift på boble pudebetræk

Materialer:
– Hæklenål str. 3, men burde nok have brugt str. 3,5 😉 (jeg bruger disse hæklenåle)
– Akrylgarn ca 200g ala DETTE
– Lynlås 40 cm (købt i STOF2000) – GODT FIF: jeg køber aldrig lynlås til min projekter før jeg er færdig med at hækle dem 🙂
– Mærkat/vævet navnebånd med “KreaLoui” (købt HER)
– Pude (jeg har brugt en 40 x 40 cm)

Forkortelser
LM = Luftmaske
FM = fastmaske
Boblemaske (se vejledning HER)

Fremgangsmåde
Da jeg ikke har talt, hvor mange masker jeg har slået op eller hvor mange rækker jeg har lavet, bliver det mere en fremgangsmåde end en egentligt hækleopskrift (er du forvirret må du selvfølgelig endelig smide en kommentar med spørgsmål eller skrive en mail) 🙂

1. Slå det antal LM op du synes, at puden skal være i bredden, vend med en LM (gælder hver række)
2. Hækl tilbage med 1 FM i hver maske
3. 1 FM, 1 boblemaske, 1 FM, 1 boblemaske, 1 FM….. osv. (der skal sluttes med 1 FM ligesom der er startet med en)
4. Hækl tilbage med 1 FM i hver maske
5. 2 FM, 1 boblemaske, 1 FM, 1 boblemaske, 1 FM…. osv. (der skal sluttes med 2 FM ligesom der er startet med to)

6. Herefter gentages række 2-5 så mange gange, at du har en rektangel, der har den ønskede bredde med det antal masker du har slået op i starten samt en længde, der passer med, at hvis stykket ligges ovenpå hinanden har du den højde, du ønsker på puden.

7. Når stykket er langt sammen med vrangen udad kan du sy/hækle siderne sammen (jeg har hæklet siderne sammen med FM).

8. Til sidst syes lynlås i, så det er til at pille pudebetrækket af, hvis det fx skal vaskes. Jeg har syet mit lille mærke ind ved siden af lynlåsen, hvilket jeg synes giver et meget fint finish af projektet.

Min plan var egentligt, at puden skulle være 40 x 40 cm, men den er nok nærmere endt med at være 37 x 37 cm (så den er en lille smule kompakt). Dog blev den vel modtaget af min lillemor 😉

God fornøjelse 😀 😀

Blogindlægget indeholder affilierede links.

6 Comments

  • Reply

    Birthe Filtenborg

    1. maj 2018

    Hej Louise
    Hækler du 2 stykker ? Eller et bredt ?
    Mvh Birthe

    • Reply

      Louise

      7. maj 2018

      Jeg har hæklet to stykker, der til sidst hækles sammen med fm 🙂

  • Reply

    Janet

    5. marts 2018

    Hvordan bliver lynlåse syet I

    Vh
    Janet Olesen

  • Reply

    Sophie

    24. februar 2017

    Hej Louise
    Den er så fin din pude 🙂
    Kan det virkelig passe, at du kun har 1 FM mellem hver boblemaske?
    Jeg synes ikke jeg får så meget mellemrum mellem boblerne, som du gør.

  • Reply

    Marie

    22. februar 2017

    Hej Louise.
    Kan du forklare lidt nærmere hvordan du har sat siderne sammen med fastmasker?
    Og sikke en fin pude 🙂

  • Pingback: DIY - Hæklet pude / pudebetræk i rib i bagerste maskeled

Skriv et svar