Gratis hækleopskrifter, Hæklede dyr og amigurumi, Hæklerier

Hæklet lille gris

Den næste af min små hæklede dyr er lille hæklet gris 🙂 Ligesom de andre små dyr (se de andre HER), så måler lille hæklet gris ca. 10 cm i højden, og den er et nemt hækleprojekt at gå til.

Under billedet kan du finde en gratis hækleopskrift på lille hæklet gris med et par billedguides til monteringsvejledning.

MATERIALER:

Køb Infinity Hearts Rose billigt her


Før 23,00
NU: 23,00

Før 230,00
NU: 147,20

Før 460,00
NU: 294,40

Før 463,00
NU: 333,36

Før 19,00
NU: 13,00

Før 460,00
NU: 294,40


FORKORTELSER

m = maske
km = kædemaske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning

( ) = Antal masker i omgangen/rækken
rk = Række
omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange

Gratis hækleopskrift – Lille hæklet gris

Hoved (lyserød)
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7. omg : “5 fm, 1 udt.” x 6 (42)
8. omg : 1 fm i hver m (42)
9. omg : 18 fm, 1 lm, spring 1 m over, 4 fm, 1 lm, spring 1 m over, 18 fm (42)
10.-15. omg : 1 fm i hver m (42) – 6 omgange

Montér sikkerhedsøjnene i lm-hullerne fra 9. omgang.

16. omg : “5 fm, 1 indt.” x 6 (36)
17. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
18. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
19. omg : “2 fm, 1 indt.” x 6 (18)

Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering.

Fyld hovedet med fiberfyld inden montering.

Tryne (lyserød)
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : (hækles i bagerste maskeled) 1 fm i hver m (18)
5.-6. omg : 1 fm i hver m (18) – 2 omgange

Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering.

Ører (lyserød)
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “1 fm, 1 udt.” x 3 (9)
3. omg : “2 fm, 1 udt.” x 3 (12)
4. omg : “3 fm, 1 udt.” x 3 (15)

Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering.

Krop (lyserød)
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7.-11. omg : 1 fm i hver m (36) – 5 omgange
12. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
13.-14. omg : 1 fm i hver m (30) – 2 omgange
15. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
16. omg : 1 fm i hver m (24)
17. omg : “2 fm, 1 indt.” x 6 (18)

Afslut med 1 km og klip garnet.

Fyld kroppen med fiberfyld.

Ben (lyserød) x 4
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3.-5. omg : 1 fm i hver m (12) – 3 omgange

Klip garnet og efterlad en ende til montering.

Fyld benene med fiberfyld og monter dem på kroppen.

Herefter skal der laves grisetæer (se også billedevejledningen nedenfor):

  1. Klip et nyt stykke garn.
  2. Brug en stoppenål, som du stikker ind i midten af foden – så den bliver delt i to
  3. Gør dette to gange og bind en knude så garnet bliver strammet (meget!).
  4. Hæft enden godt, klip garnet og gem enderne inde i fødderne/kroppen.

Hale (lyserød)
Slå 7 lm op (sørg for at efterlade en ende på ca 15 cm til montering)

Start i anden m fra nålen : 3 fm i hver m (21)

Klip garnet og efterlad en ende til montering.

Monteringsvejledning:

  1. Sy ørerne fast på toppen af hovedet i hver sin side.
  2. Monter trynen midtfor under øjnene.
  3. Brodér med sort garn små næsebor på trynen og små øjenbryn over øjnene.
  4. Sy hoved og krop sammen.
  5. Monter ben på kroppen.
  6. Monter halen på kroppen.


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Andre blogindlæg du måske vil synes om

7 Comments

  • Reply

    Marie

    19. september 2022

    Jeg kan altså heller ikke finde ud af ørene

  • Reply

    Lærke

    2. januar 2020

    Hej 🙂 tak for rigtig fine opskrifter. Til ørene – skal de så syes fast så de ligger dobbelt? (Dvs bliver til en halvcirkel)?
    Vh Lærke

  • Reply

    Charlotte

    7. august 2019

    Hej,
    Er det bare mig der ikke kan se det eller står der ikke hvordan man monterer trynen? 🙂

  • Reply

    Maja Bisgaard

    17. juni 2019

    Hej Louise
    Jeg er i gang med den lille gris. Når man skal hækle ben, hvorfor står der så start med sort? Og den der lille cirkel pap til trynen er det ude i tuden den sidder?
    Elsker dine små dyr 🙂
    Hilsen Maja

    • Reply

      Louise

      10. juli 2019

      Hej Maja,

      Start med sort var en fejl – den er rettet nu 😉 Og jeps den lille cirkel med pap til trynen sidder ude i trynen inden man putter fyldevat i 😀

      Tak for de søde ord <3

      Kh Louise

  • Reply

    Lone

    15. marts 2019

    Hej. Hvor er dine dyr søde. Vil gerne hækle dem, men er kommet i tvivl om, man hækler rundt, eller vender ved hver omgang?. Mange hilsner Lone

    • Reply

      Louise

      10. juli 2019

      Hej Lone,

      Når det er omg (omgang) hækler du rundt, og når det er rk (række) så vender du 🙂

      Kh
      Louise

Skriv et svar