Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier

Min første karklud

Jeg har prøvet noget nyt – jeg har nemlig hæklet min første karklud 🙂 🙂

Det er ikke noget fancy mønster (jeg tror faktisk ikke rigtigt det har noget navn – det var bare noget jeg fandt på hen af vejen). Men her får I alligevel lige en lille guideline til, hvad jeg har lavet (se nedenfor billederne):

 

image

image

MATERIALER:
– Hæklenål str. 3 (jeg anbefaler at du bruger en nål, der er lidt større end du normalt vil bruge til 8/4 bomuldsgarn, da det er vigtigt karkluden ikke bliver for fast)
– 8/4 bomuldsgarn i meleret bomuldsgarn (til karkluden)
8/4 bomuldsgarn i ensfarvet garn (til kanten)
– Stoppenåle (til at hæfte enden)

FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaskestm
stm = stangmaske
( ) = Antal masker i rækken

Hvis du er i tvivl om, hvordan du vender med stangmasker, kan jeg anbefale dig, at kigge på denne video :

Gratis hækleopskrift – Nem karklud

Slå 71 LM op, vend med 1 lm og start i 2. maske fra nålen

1. rk : 1 fm i hver m (70), vend med 3 lm
2. rk : 1 stm i hver m, vend med 3 lm (70)
3. rk : Spring en maske over og hækl 2 stm i samme m, spring næste m over, 2 stm i samme m. Fortsæt på denne måde resten af rækken ud (70 inkl. de 3 vende-lm i starten)

Fortsæt med at lave skiftevis 2. og 3. rk.

Når du er ved at være igennem en 50 g bomuldsnøgle (eller har opnået den ønskede størrelse) hækler du en kant i fm, og så er du færdig 😀

Det fine stykke papir (banderolen), der sidder rundt om karkluden er fundet på Bymami’s blog HER.


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Skriv et svar