Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier

Ripple Stitch-pung

For et stykke tid siden så jeg søde Iben fra hækleklubben hækle en forstørret pung til div. hæklegrej. Jeg blev smaskforelsket i mønsteret, og derfor besluttede jeg mig for at lave en lille pung i samme mønster 🙂

FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaskestm
stm = stangmaske
( ) = Antal masker i rækken

Til mønsteret skal du kunne lave forlæns reliefmasker. Hvis du er i tvivl om, hvordan du laver dem, så se nedenstående video:

Materialer
– Hæklenål str. 3,5 (jeg bruger disse hæklenåle)
Bomuldsgarn (str. 8/4)
– Lynlås og stof (til for)
– Nål og sytråd (til montering)

Gratis hækleopskrift – Lille ripplestitch pung

Fremgangsmåde – Hækling
Slå 25 lm op, vend med 2 lm og start i 3. lm fra nålen
1. omg : Hækl rundt med stangmasker (50)
2. omg : Start med 3 lm og lav herefter skiftevis en forlæns reliefmaske og en stangmaske hele vejen rundt (50), afslut med km i 3. lm fra starten
3. omg : 1 fm i hver m (50)
4.-17. omg : Gentag 2. og 3. omgang til du har 8 omgange
18.-21. omg : 1 fm i hver m (50) – 4 omgange

Fremgangsmåde – Montering af lynlås og for
1. Start med at ri lynlåsen i pungen
2. Klip stoffet til så det er ca. 1cm bredere og højere end pungen
3. Sy stoffet sammen i siderne (det skal helst være samme størrelse eller lidt større end pungen for at det giver det bedste resultat)
4. Inden foret syes i stryger du rundt i kanten i toppen, så du har “et fold” at sy efter.
5. Sy foret i – og bum du er færdig 😀


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.