Hæklerier, Højtider

Rudolf

Jeg har lige en sidste hæklet juleting, jeg simpelthen er nødt til at vise jer! 😀 Ham her har jeg været igang med siden august måned, og det har taget mig lang tid, at få gjort ham færdig, fordi jeg simpelthen ikke kunne knække koden (red. opskriften) til geviret – med det resultat, at jeg til sidst fandt på mit eget 🙂

122415

Han er KÆMPE og by far det største hæklede dyr jeg har lavet ind til videre. Han skal nok bringe meget glæde de næste mange december måneder fremover! Opskriften er fra Stof og stil (se dette link), hvor ben, arme, krop og hoved er lavet efter opskriften, mens tuden, geviret og øjnene er min improvisation. Han er hæklet med nål str. 4 og der er brugt 8/8 bomuldsgarn (se her).

Tilbage er der vist kun at sige, rigtig glædelig jul herfra. Jeg håber, at I alle får den skønneste juleaften med jeres kære, får så meget mad, at I sprækker og en hulens masse dejlige gaver, som I har ønsket jer. 🙂 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Skriv et svar