Browse Tag by hæklet kanin
Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier

Ballerina Kanin m. skørt

For det første! Puha hvor tiden løber fra mig pt… Bogprojektet tager al min fritid, men heldigvis skrider det fremad – så jeg føler mig ret overbevist om, at den nok skal nå at blive klar til Kreative Dage-messen i Fredericia (hvor du kan finde mig i Rito-standen både lørdag og søndag) sidste weekend i oktober 🙂 Sidste weekend fik min lillebror taget en masse flotte billeder til bogen, som nu alle er redigerede og sendt af sted til grafikeren. Så i øjeblikket er det opstilling og de sidste korrektur-detaljer, der er på dagsordenen. Det jeg egentligt ville dele med jer var den gratis hækleopskrift på den her lille kanin (som var en del af en samlet babygave til to af mine gamle kollegaer  – se HER). Bogprojektet fylder bare meget i mit hoved lige nu, så derfor var det lige rart at komme ud med 😉

MATERIALER:
Hæklenål str. 3
– Bomuldsgarn 8/4 (DROPS Safran Lys Rosa og DROPS Safran Cerise)
Stoppenåle (til montering)
– Fiberfyld/fyldevat
– Sikkerhedsøjne (2 stk.)

FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
stm = stangmaske
km = kædemaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning

( ) = Antal masker i omgangen
Omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange

Hækleopskrift – Ballerina-kanin

Krop (lys rosa) – 1 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : udt. i hver m (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7. omg : “5 fm, 1 udt.” x 6 (42)
8. omg : “6 fm, 1 udt.” x 6 (48)

9.- 33. omg : 1 fm i hver m (48) – (25 omg)

Montér sikkerhedsøjnene ca. 5 rækker nedenfor det stykke du lige har hæklet.

34. omg : “6 fm, 1 indt.” x 6 (48)
35. omg : “5 fm, 1 indt.” x 6 (42)
36. omg : “5 fm, 1 indt.” x 6 (36)
37. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
38. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
39. omg : “1 fm, 1 indt.” x 6 (12)
40. omg : indt. i hver maske (6)

Afslut med km. Klip garnet og efterlad garn nok til at hæfte enden.

GODT TIP: Du kan evt. fylde en lille rasleboks ind i kaninens krop (se HER), så den kan bruges som en lille rangle 🙂

Ører (lys rosa) – 2 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : udt. i hver m (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. – 18. omg : 1 fm i hver m (18) – (15 omg)

Afslut med km. Klip garnet og efterlad garn nok til at montere ørerne på kroppen.

Skørt (pink) – 1 stk.

Efterlad en lang enden, når du slår masker op. Denne skal bruges til montering senere.

1. omg : Slå 38 lm op og saml til en ring med km i først lm fra rækken
2. omg : Hækl 1 fm i hver m hele vejen rundt (38)
3. – 4. omg : Start med 3 lm, hækl 1 stm i samme maske som de 3 lm. Derefter hækles 2 stm i hver m hele vejen rundt. Slut runden af med 1 km i den 3. lm du lavede i starten af omgangen. – (2 omgange)

Klip garnet og efterlad garn nok til at hæfte enden.

Arme/ben (lys rosa) – 4 stk.
1. omg : 5 fm i magisk ring (5)
2. omg : udt. i hver m (10)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 5 (15)
4. – 8. omg : 1 fm i hver m (15) – (5 omg)

Fyld armen/benet med fiberfyld.

Lav 1 lm og luk foden sammen med 7 fm. Klip garnet og efterlad garn nok til at montere arme/ben på kroppen.

Monteringsvejledning:
– Brodér øjenvipper som på billedet, så de sidder helt tæt op ad sikkerhedsøjnene.
– Brodér en lille næse med en mørkere lyserød end den du har brugt til kroppen (evt. DROPS Safran Mellemrosa)
– Sy ørerne på i toppen af kroppen.
– Sy ben og arme på kroppen.
– Sy skørtet fast på kroppe

Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier

Hæklet baby-gave

Normalt hækler jeg ikke ting på bestilling. Jeg gider det virkelig ikke for at være ærlig. Men da to af mine gamle kollegaer fra danbolig-tiden spurgt, om jeg ville hækle et babytæppe til deres lille prinsesse, der kommer til verden i midt oktober, så blev det svært for mig at sige nej!

Bestillingen lød egentligt “bare” på et babytæppe, men da jeg var færdig med det og stadig havde et par nøgler tilovers, så kunne jeg altså ikke dy mig for at lave lidt ekstra til dem, som de heldigvis også blev rigtig glade for 🙂 Så her er resultatet :

Baby-gaven bestod af en to hæklede suttekæder (efter fri fantasi), et hæklet baby-tæppe i DROPS Safran 01 lys rosa + en lille ballerina-kramme-kanin-bamse, som jeg selv har freestylet. Opskriften på tæppet og ballerina-kaninen kommet på bloggen i de kommende dage, så hold øje her, på Instagram og Facebook 😉

OPDATERING :
– Find hækleopskriften på babytæppet HER

LIDT SPÆNDENDE NYT….

Til sidst vil jeg gerne dele en lidt vild nyhed med jer. Jeg har kastet mig ud i et STORT projekt. Slut oktober måned skulle min første hæklebog gerne være på trapperne. Jeg knokler på livet løs pt. med opsætning, layout (hvor jeg heldigvis har en dygtig grafiker), svar fra alle de fantastiske test-hæklere, der hjælper med korrektur og de der tusinde andre små detaljer, der følger med sådan et bog-projekt (og som måske er kommet en lille smule bagpå mig).

Målet er, at bogen skal være klar til udgivelse til Kreative Dage-messen i Fredericia d. 27., 28. og 29. oktober, hvor jeg skal med og stå i Rito’s stand. Så hvis ikke du allerede har købt billet, så klik ind HER og kom af sted, så jeg kan hilse på en masse af jer søde mennesker, der læser med her på bloggen 😀

Blogindlægget indeholder affilierede links.