Browse Tag by hæklrerier
Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier

Ballerina Kanin m. skørt

For det første! Puha hvor tiden løber fra mig pt… Bogprojektet tager al min fritid, men heldigvis skrider det fremad – så jeg føler mig ret overbevist om, at den nok skal nå at blive klar til Kreative Dage-messen i Fredericia (hvor du kan finde mig i Rito-standen både lørdag og søndag) sidste weekend i oktober 🙂 Sidste weekend fik min lillebror taget en masse flotte billeder til bogen, som nu alle er redigerede og sendt af sted til grafikeren. Så i øjeblikket er det opstilling og de sidste korrektur-detaljer, der er på dagsordenen. Det jeg egentligt ville dele med jer var den gratis hækleopskrift på den her lille kanin (som var en del af en samlet babygave til to af mine gamle kollegaer  – se HER). Bogprojektet fylder bare meget i mit hoved lige nu, så derfor var det lige rart at komme ud med 😉

MATERIALER:
Hæklenål str. 3
– Bomuldsgarn 8/4 (DROPS Safran Lys Rosa og DROPS Safran Cerise)
Stoppenåle (til montering)
– Fiberfyld/fyldevat
– Sikkerhedsøjne (2 stk.)

FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
stm = stangmaske
km = kædemaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning

( ) = Antal masker i omgangen
Omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange

Hækleopskrift – Ballerina-kanin

Krop (lys rosa) – 1 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : udt. i hver m (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7. omg : “5 fm, 1 udt.” x 6 (42)
8. omg : “6 fm, 1 udt.” x 6 (48)

9.- 33. omg : 1 fm i hver m (48) – (25 omg)

Montér sikkerhedsøjnene ca. 5 rækker nedenfor det stykke du lige har hæklet.

34. omg : “6 fm, 1 indt.” x 6 (48)
35. omg : “5 fm, 1 indt.” x 6 (42)
36. omg : “5 fm, 1 indt.” x 6 (36)
37. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
38. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
39. omg : “1 fm, 1 indt.” x 6 (12)
40. omg : indt. i hver maske (6)

Afslut med km. Klip garnet og efterlad garn nok til at hæfte enden.

GODT TIP: Du kan evt. fylde en lille rasleboks ind i kaninens krop (se HER), så den kan bruges som en lille rangle 🙂

Ører (lys rosa) – 2 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : udt. i hver m (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. – 18. omg : 1 fm i hver m (18) – (15 omg)

Afslut med km. Klip garnet og efterlad garn nok til at montere ørerne på kroppen.

Skørt (pink) – 1 stk.

Efterlad en lang enden, når du slår masker op. Denne skal bruges til montering senere.

1. omg : Slå 38 lm op og saml til en ring med km i først lm fra rækken
2. omg : Hækl 1 fm i hver m hele vejen rundt (38)
3. – 4. omg : Start med 3 lm, hækl 1 stm i samme maske som de 3 lm. Derefter hækles 2 stm i hver m hele vejen rundt. Slut runden af med 1 km i den 3. lm du lavede i starten af omgangen. – (2 omgange)

Klip garnet og efterlad garn nok til at hæfte enden.

Arme/ben (lys rosa) – 4 stk.
1. omg : 5 fm i magisk ring (5)
2. omg : udt. i hver m (10)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 5 (15)
4. – 8. omg : 1 fm i hver m (15) – (5 omg)

Fyld armen/benet med fiberfyld.

Lav 1 lm og luk foden sammen med 7 fm. Klip garnet og efterlad garn nok til at montere arme/ben på kroppen.

Monteringsvejledning:
– Brodér øjenvipper som på billedet, så de sidder helt tæt op ad sikkerhedsøjnene.
– Brodér en lille næse med en mørkere lyserød end den du har brugt til kroppen (evt. DROPS Safran Mellemrosa)
– Sy ørerne på i toppen af kroppen.
– Sy ben og arme på kroppen.
– Sy skørtet fast på kroppe

Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.