Browse Tag by jul
Hæklerier

UnkelDesigns vinter CAL 2017

Jeg er så frygtelig heldig, at jeg hjælper dygtige Mikkel (den skønherlige gut bag unkeldesign) med at teste hans fine hæklerier fra tid til anden. 🙂 Denne gang har jeg været med til at hjælpe med hans Vinter CAL 2017, hvor resultatet har måtte deles fra i dag kl. 12.00 – så min version af den vil jeg da også lige have lov til at dele 😀 Det har været en virkelig sjov CAL, fordi jeg vitterligt ikke vidste, hvad jeg sad og hæklede før vi ramte de sidste par dage og delene skulle monteres.

Hvis du er i tvivl, så er det selvfølgelig de fine figurer fra juleeventyret Nøddeknækkeren – altså Nøddeknækkeren (himself), Marie (den lille pige) og Musekongen. Som altid er de super detaljerede, og det siger altså lidt om opskriftens kvalitet, at man kan få så fint et resultat ud af det, når man hækler i blinde – det er bare så fint beskrevet det hele!

Figurerne er hæklet i Scheepjes Catona med hæklenål str. 2,5 (se her hvilke hæklenåle jeg bruger). Pt. ligger delene stadig gratis på unkeldesigns side så hvis du selv har lyst til at give dig i kast med denne fine opskrift, kan du finde se HER). 🙂

Og til sidst – rigtig god juleaften til jer alle sammen! <3

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier

Hæklet rund nisse

Nu nærmer julen sig snart, og et eller andet sted ville det nok være forkert, at sige jeg ikke har lavet nogen julehæklerier eftersom jeg har udgivet en hel bog med juleopskrifter (Hæklet jul med kant – kan købes HER) – men det ligger jo helt tilbage til august måned, at jeg hæklede dem, så derfor føles det ikke som om, at jeg har lavet så mange jule-hæklerier i år 😉

Men den her lille hæklede runde nisse er der dog alligevel blevet tid til at kreere. Jeg synes han er ret kær, og jeg tænker egentligt, at han skal have en lille snor i toppen, så han kan bruges som en hæklet julekugle til mit juletræ. Nedenfor kan du finde en gratis hækleopskrift på den lille runde nisse 😀

MATERIALER:
Hæklenål str. 3 (jeg anbefaler du bruger den nål, der passer bedst i forhold til din hæklefasthed)
– 8/4 Bomuldsgarn (rød, hudfarvet/beige, en rest sort)
Fiberfyld
– Sikkerhedsøje (str. 8 mm) (2 stk. til øjne)
Stoppenåle (til montering)

FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
bm = boblemaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning

( ) = Antal masker i omgangen
omg = omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange

Hækleopskrift – Hæklet rund nisse

KROP (rød og hudfarvet/beige) – 1 stk.
Start med rød

1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7. omg : “5 fm, 1 udt.” x 6 (42)
8. omg : “6 fm, 1 udt.” x 6 (48)
9. omg : 1 fm i hver m (48)
10. omg : “7 fm, 1 udt.” x 6 (54)
11. omg : 1 fm i hver m (54)
12. omg : “8 fm, 1 udt.” x 6 (60)
13.-15. omg : 1 fm i hver m (60) – (3 omg)

Skift til hudfarvet/beige.

16.-18. omg : 1 fm i hver m (60) – (3 omg)
19. omg : “8 fm, 1 indt.” x 6 (54)
20. omg : 1 fm i hver m (54)
21. omg : “7 fm, 1 indt.” x 6 (48)
22. omg : 21 fm, 1 lm (spring en m over), 3 fm, 1 lm (spring en m over), 22 fm (48)
23. omg : “6 fm, 1 indt.” x 6 (42)
24. omg : “5 fm, 1 indt.” x 6 (36)

Placer sikkerhedsøjnene i hullerne fra 22. omg.

25. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
26. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
27. omg : “2 fm, 1 indt.” x 6 (18)

Fyld kroppen med fiberfyld.

28. omg : “1 fm, 1 indt.” x 6 (12)
29. omg : “indt.” x 6 (6)

Afslut med km, luk af og efterlad garn nok til at hæfte enden.

ARME (hudfarve/beige og rød) – 2 stk.
Start med hudfarvet/beige.

1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
2. omg : 1 fm i hver m (12)
4. omg : 1 fm, 1 bm, 1 fm (12)
5. omg : 1 fm i hver m (12)

Skift til rød.

6.-7. omg : 1 fm i hver m (12)

Afslut med km, luk af og efterlad garn nok til at montere armen.

NÆSE (hudfarvet/beige) – 1 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3.-4. omg : 1 fm i hver m (12) – (2 omg)
5. omg : “1 fm, 1 indt.” x 4 (8)

Fyld næsen, afslut med km og efterlad garn nok til at montere næsen på hovedet.

NISSEHUE (rød) – 1 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3.-5. omg : 1 fm i hver m (12)
6. omg : “3 fm, 1 udt.” x 3 (15)
7. omg :1 fm i hver m (15)
8. omg : “4 fm, 1 udt.” x 3 (18)
9. omg :1 fm i hver m (18)
10. omg : “5 fm, 1 udt.” x 3 (21)
11. omg :1 fm i hver m (21)
12. omg : “6 fm, 1 udt.” x 3 (24)
13. omg :1 fm i hver m (24)
14. omg : “7 fm, 1 udt.” x 3 (27)
15. omg :1 fm i hver m (27)
16. omg : “8 fm, 1 udt.” x 3 (30)
17. omg :1 fm i hver m (30)
18. omg : “9 fm, 1 udt.” x 3 (33)
19. omg :1 fm i hver m (33)
20. omg : “10 fm, 1 udt.” x 3 (36)
21. omg :1 fm i hver m (36)

Luk af med km og efterlad garn nok til at montere huen på hovedet.

MONTERINGSVEJLEDNING:
1. Brodér øjenbryn med sort garn, så de sidder skråt over sikkerhedsøjnene
2. Monter næsen så den sidder en par omgange under sikkerhedsøjnene i mellem dem
3. Brodér en lille skæv mund med sort garn et par omgange under næsen
4. Monter armene på siden af kroppen på det røde stykke et par omgange under farveskiftet
5. Sy huen fast på toppen af hovedet, så den sidder lidt skråt.

Jeg synes selv, at han er blevet en rigtig fin lille fætter – og Uffe er på ingen måde uenig! 😉


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier

KreaMania’s nisser

Sidste år lavede jeg en enkelt af KreaMania’s nisser (find opskriften HER) i rigtige røde julefarver (se den HER). Eneste problem med det er bare, at mit julepynt alt sammen er hammer kedeligt (eller bare simpelt synes jeg selv), så jeg har kun julepynt i sort, hvid, grå og sølv 🙂 Derfor synes jeg, at det ville være passende med et sæt nisser i sort og grå til juletræet – så det kom der de her 3 fætre ud af :

Og de hænger alle tre så fint på mit sort/hvid/grå/sølv-pyntede juletræ i stuen 😀

Jeg har hæklet nisserne på hæklenål str. 3, og så har jeg brugt en snip hudfarvet/beige garn til fødderne og hovedet og ellers sort, grå og mørkegrå (SE HER), kombineret med en sølv/glitter-garn, som jeg har købt ved Søstrene Grene for et par år siden  🙂


Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Fie’s pakkekalender 2017

Til de gamle følgere kan I nok huske, at jeg de sidste to år har lavet pakkekalender til mine bedste venners pige Fie. i 2015 lavede jeg frugter og grøntsager (se HER), hvor de fleste er hæklet fra bogen Hæklet frugt og grønt. Og i sidste år (2016) lavede jeg en pakkekalender med kager, is og søde sager (se HER), hvor de fleste af opskrifterne er fra Hæklede kager og søde sager + en del freestyle-opskrifter 😀

Sidste år syede jeg sammen med min fars søde søster Birthe (eller måske hun mest syede den.. 😉 ) en “holder” hvor alle gaverne kunne hænge på. Jeg fik aldrig rigtig vist den frem sidste år, og den synes jeg altså den fortjener, så nedenfor kan du se billede af nissemanden både med og uden gaver på 😀

Formen er lavet efter de fine nissemænd i stoffet og så har den fået en kæmpe pompom lavet af 2 nøgler 8/4 mayflower-garn i Mørkerød (så der er MEGET garn i den fætter) 😀 Og stoffet er købt i Stof og Stil sidste sæson (2016).

Kig ind igen efter d. 24. december, hvor jeg afslører, hvad der gemmer sig i pakkerne 🙂


Blogindlægget indeholder affilierede links.
Hæklerier

Adventskalender – og julegaveindpakning

Så blev det fredag og nu er jeg på vej på weekend – og det er en weekend jeg virkelig har glædet mig til! Jeg er nemlig på vej til Skive (Jylland) for at besøge min fars søster, Birthe i weekenden og hygge med hende 🙂 Som den opmærksomme læser fra Instagram har set, så har jeg i år haft gang i en del jule-projekter de seneste mange måneder i form af to pakkekalendere og en adventskalender. Adventskaleneren er til min fars søster, så den bliver afleveret senere i dag.

dsc_0720

Hæklede snefnug

Jeg er typen, der går lidt for meget op i indpakning af gaver, og derfor vil jeg lige dele lidt inspiration til en ret nem og god (synes jeg selv) DIY idé til gaveindpakning med andre hækle-galninge, der også har en svaghed med at gøre lidt for meget ud af den slags. Da der kun er 4 gaver i en adventskalender er det selvfølgelig en overskuelig opgave – men jeg har såmænd blot hæklet 4 små snefnug og sat på pakkerne.

  • Hækleopskrifterne på snefnuggene er alle fra bogen “Hæklede Snefnug” – og kan købes HER.
  • Jeg har hæklet snefnuggene på hæklenål str. 3, og brugt DROPS Muskat i hhv. hvid og lyseblå.
  • Herefter har jeg afstivet dem (se mit tidligere indlæg)
  • Og til sidst har jeg så bundet dem fast til pakken med en tynd DROPS glitter snor (se HER) sammen med en manilla-mærke købt hos Søstrene Grene. 🙂

……Pssst!

Har du husket, at det er Black Friday i dag og der er mega gode tilbud på nettet?

Jeg har købt et mega billigt sæt tunesiske hæklenåle/hakkenåle hos Rito.dk fra KnitPro (se HER), da mit nytårsforsæt er at lære “det dersens” tunesisk hækling/hakning. Da jeg aldrig har prøvet tunesisk hækling/hakning før og helt ærligt ikke aner, hvor jeg skal starte pt. tager jeg gerne imod gode råd eller inspiration til, hvad der vil være nemt at starte med – så kom bare frisk med gode idéer, opskrifter eller hvad I ellers har af input til, hvordan jeg kan lære det 😉

Hvad er jeres Black-Friday-shopping-planer? 😀

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Rudolf

Jeg har lige en sidste hæklet juleting, jeg simpelthen er nødt til at vise jer! 😀 Ham her har jeg været igang med siden august måned, og det har taget mig lang tid, at få gjort ham færdig, fordi jeg simpelthen ikke kunne knække koden (red. opskriften) til geviret – med det resultat, at jeg til sidst fandt på mit eget 🙂

122415

Han er KÆMPE og by far det største hæklede dyr jeg har lavet ind til videre. Han skal nok bringe meget glæde de næste mange december måneder fremover! Opskriften er fra Stof og stil (se dette link), hvor ben, arme, krop og hoved er lavet efter opskriften, mens tuden, geviret og øjnene er min improvisation. Han er hæklet med nål str. 4 og der er brugt 8/8 bomuldsgarn (se her).

Tilbage er der vist kun at sige, rigtig glædelig jul herfra. Jeg håber, at I alle får den skønneste juleaften med jeres kære, får så meget mad, at I sprækker og en hulens masse dejlige gaver, som I har ønsket jer. 🙂 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Julehækling

På trods af at min lejlighed pt er et stort ombygnings-rod pga. projekt-lejlighed, er jeg faktisk utroligt meget i julehumør og glæder mig virkelig meget til at holde juleaften med min mor, far og lillebror i byggerodet hjemme hos mig! 😀

“Projekt-lejlighed” har også været medvirkende til en bragende stilhed på bloggen de sidste par uger, og det er ikke blevet til helt så meget jule-hækling, som jeg gerne ville, men en lille smule er det da blevet til. Jeg fik lige netop lavet disse færdig igår – god tid inden jul, ik? 😉

122315_3 122315_4

122315_5

Brunkagemangen er blevet lidt sjov, meeeen jeg synes nu stadigvæk han er ret kær 🙂 Juletræerne er oldemorfirkanter (hvilket jeg ikke er specielt god til, men da jeg knækkede koden, var de faktisk utroligt nemme).

Referencer opskrifter:
Brunkagemanden
Grandma Christmas Trees

Glædelig jul herfra 😀 😀

Gratis hækleopskrifter KreaLoui, Hæklerier

Juleengel med knold

Julehumøret fortsætter og derfor skal I se lidt mere at den (lille smule) julehæklingen det er blevet til her i december. Jeg har fundet på denne lille engel, som jeg selv synes er ret fin (og ikke mindst nem at lave). 😀

120915_3

 

MATERIALER:
Hæklenål str. 3 (jeg anbefaler du bruger den nål, der passer bedst i forhold til din hæklefasthed)
8/4 Bomuldsgarn (hudfarvet, hvid og gul)
Sølv/glitter-garn
Fiberfyld
– 2 stk. – Sikkerhedsøjne (str. 6 mm)
Stoppenåle (til montering)

FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
stm = stangmaske
km = kædemaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning

( ) = Antal masker i omgangen
Omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange

Hækleopskrift – Juleengel med knold

Hoved (hudfarvet)
1. Omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. Omg : “udt.” x 6 (12)
3. Omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. Omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24

Placer øjnene i forrige række med 3 maskers mellemrum.

5.-8. Omg : 1 fm i hver m (24)
9. Omg : “2 fm, 1 indt.” x 6 (18)

Fyld hovedet med fiberfyld

32. Omg : “1 fm, 1 indt.” x 6 (12)
33. Omg : “indt.” x 6 (6)

Afslut med km og efterlad garn nok til at hæfte enden.

Hår (gul)
1. Omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. Omg : “udt.” x 6 (12)
3.-4. Omg : 1 fm i hver m (12)

Fyld knolden med fiberfyld.

5. Omg : “indt.” x 6 (6)
6. Omg : “udt.” x 6 (12)
7. Omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
8. Omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
9. Omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
10.-13. Omg : 1 fm i hver m (30) – (4 omg)

Afslut med km og efterlad garn nok til at montere håret på h0vedet.

Kjole (hvid)
1. Omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. Omg : Lav 2 lm og 1 stm i samme m. Herefter fortsættes med “2 stm i hver m” x 5 (12)
3. Omg : Udt. med STM i hver femte m *gentag 3 gange* (15)
4. Omg : Udt. med STM i hver sjette m *gentag 3 gange* (18)
5. Omg : Udt. med STM i hver syvende m *gentag 3 gange* (21)
6. Omg : Udt. med STM i hver ottende m *gentag 3 gange* (24), bryd IKKE garnet

Bund på kjolen : 3 LM, spring 1 maske over og lav 1 FM. Gentag til du er hele vejen rundt og luk af.

Vinger (sølv), 2. stk.

1. Omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. Omg : “udt.” x 6 (12)
3. Omg : 1 fm i hver m (12)
4. Omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
5. Omg : 1 fm i hver m (18)
6. Omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
7. Omg : 1 fm i hver m (24)
8. Omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
9. Omg : 1 fm i hver m (30)
10. Omg : Lav 1 lm og fold derefter vinger, så de bliver samlet – her hækler du 1 fm i hver m hele rækken hen (15)

Luk af og efterlad garn nok til at hæfte enden.

MONTERINGSVEJLEDNING:
1. Sy håret med knolden på hovedet
2. Sy hovedet og kroppen sammen
3. Monter vingerne på bagsiden, som du kan se det på billedet

120915_2


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier

Dåseclips-julemænd

Helt ærligt, så er jeg mega i julehumør og ville ønske, at jeg havde tid til at bage småkager, pynte op til jul og hvad jeg ellers plejer, men med et lejligheds-projekt lige om hjørnet (vi – min kære familie og jeg – starter altså for alvor om kun 6 dage!!) og en eksamen lige om hjørnet (mere præcist i morgen fredag d. 11.), så har der bare ikke været tid og overskud til alle de ting.

Når det så er sagt, er der sjovt nok alligevel fundet en smule tid til at hækle lidt i jule/eksamens-travlheden – der har bare ikke været tid til at smide noget på bloggen! Julehumøret er der som sagt, så der falder altså lidt julehækling af pinden i disse dage alligevel 🙂 De her to julemænd er jeg faldet pladask for. De er super nemme at lave (tog mig max 1 time at lave begge to), og så synes jeg personligt, at det er ret sjovt, at de er lavet af en “dåse-clips”.

120915_4

Jeg brugte nål str. 2,5 og 8/4 bomuldsgarn. Opskriften kan findes HER.

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Assorterede indlæg

Fie’s pakkekalender 2015

Den har været lang tid undervejs, og endelig er min lille guldklump Fie’s pakkekalender blevet færdig og afleveret <3113015

Det var en mindre udfordring at forklare søde lille Fie på lidt over 2 år, at hun altså ikke måtte åbne alle gaverne med det samme, men skulle vente og åbne en om dagen. Men det lykkedes da til sidst 😀

Hvad der er inde i pakkerne vil jeg lige vente med at røbe til efter den 24. da Fie’s søde forældre læser en gang i mellem, og det også lidt er en overraskelse til dem. Dog vil jeg godt afsløre, at der er tale om hæklede ting (og jeg har været i gang siden juli måned!) 😉