Browse Tag by juleeventyr
Hæklerier

UnkelDesigns vinter CAL 2017

Jeg er så frygtelig heldig, at jeg hjælper dygtige Mikkel (den skønherlige gut bag unkeldesign) med at teste hans fine hæklerier fra tid til anden. 🙂 Denne gang har jeg været med til at hjælpe med hans Vinter CAL 2017, hvor resultatet har måtte deles fra i dag kl. 12.00 – så min version af den vil jeg da også lige have lov til at dele 😀 Det har været en virkelig sjov CAL, fordi jeg vitterligt ikke vidste, hvad jeg sad og hæklede før vi ramte de sidste par dage og delene skulle monteres.

Hvis du er i tvivl, så er det selvfølgelig de fine figurer fra juleeventyret Nøddeknækkeren – altså Nøddeknækkeren (himself), Marie (den lille pige) og Musekongen. Som altid er de super detaljerede, og det siger altså lidt om opskriftens kvalitet, at man kan få så fint et resultat ud af det, når man hækler i blinde – det er bare så fint beskrevet det hele!

Figurerne er hæklet i Scheepjes Catona med hæklenål str. 2,5 (se her hvilke hæklenåle jeg bruger). Pt. ligger delene stadig gratis på unkeldesigns side så hvis du selv har lyst til at give dig i kast med denne fine opskrift, kan du finde se HER). 🙂

Og til sidst – rigtig god juleaften til jer alle sammen! <3

Blogindlægget indeholder affilierede links.