Browse Tag by julehækling
Hæklerier

KreaMania’s nisser

Sidste år lavede jeg en enkelt af KreaMania’s nisser (find opskriften HER) i rigtige røde julefarver (se den HER). Eneste problem med det er bare, at mit julepynt alt sammen er hammer kedeligt (eller bare simpelt synes jeg selv), så jeg har kun julepynt i sort, hvid, grå og sølv 🙂 Derfor synes jeg, at det ville være passende med et sæt nisser i sort og grå til juletræet – så det kom der de her 3 fætre ud af :

Og de hænger alle tre så fint på mit sort/hvid/grå/sølv-pyntede juletræ i stuen 😀

Jeg har hæklet nisserne på hæklenål str. 3, og så har jeg brugt en snip hudfarvet/beige garn til fødderne og hovedet og ellers sort, grå og mørkegrå (SE HER), kombineret med en sølv/glitter-garn, som jeg har købt ved Søstrene Grene for et par år siden  🙂


Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Rudolf

Jeg har lige en sidste hæklet juleting, jeg simpelthen er nødt til at vise jer! 😀 Ham her har jeg været igang med siden august måned, og det har taget mig lang tid, at få gjort ham færdig, fordi jeg simpelthen ikke kunne knække koden (red. opskriften) til geviret – med det resultat, at jeg til sidst fandt på mit eget 🙂

122415

Han er KÆMPE og by far det største hæklede dyr jeg har lavet ind til videre. Han skal nok bringe meget glæde de næste mange december måneder fremover! Opskriften er fra Stof og stil (se dette link), hvor ben, arme, krop og hoved er lavet efter opskriften, mens tuden, geviret og øjnene er min improvisation. Han er hæklet med nål str. 4 og der er brugt 8/8 bomuldsgarn (se her).

Tilbage er der vist kun at sige, rigtig glædelig jul herfra. Jeg håber, at I alle får den skønneste juleaften med jeres kære, får så meget mad, at I sprækker og en hulens masse dejlige gaver, som I har ønsket jer. 🙂 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier, Højtider

Julehækling

På trods af at min lejlighed pt er et stort ombygnings-rod pga. projekt-lejlighed, er jeg faktisk utroligt meget i julehumør og glæder mig virkelig meget til at holde juleaften med min mor, far og lillebror i byggerodet hjemme hos mig! 😀

“Projekt-lejlighed” har også været medvirkende til en bragende stilhed på bloggen de sidste par uger, og det er ikke blevet til helt så meget jule-hækling, som jeg gerne ville, men en lille smule er det da blevet til. Jeg fik lige netop lavet disse færdig igår – god tid inden jul, ik? 😉

122315_3 122315_4

122315_5

Brunkagemangen er blevet lidt sjov, meeeen jeg synes nu stadigvæk han er ret kær 🙂 Juletræerne er oldemorfirkanter (hvilket jeg ikke er specielt god til, men da jeg knækkede koden, var de faktisk utroligt nemme).

Referencer opskrifter:
Brunkagemanden
Grandma Christmas Trees

Glædelig jul herfra 😀 😀

Hæklerier

Dåseclips-julemænd

Helt ærligt, så er jeg mega i julehumør og ville ønske, at jeg havde tid til at bage småkager, pynte op til jul og hvad jeg ellers plejer, men med et lejligheds-projekt lige om hjørnet (vi – min kære familie og jeg – starter altså for alvor om kun 6 dage!!) og en eksamen lige om hjørnet (mere præcist i morgen fredag d. 11.), så har der bare ikke været tid og overskud til alle de ting.

Når det så er sagt, er der sjovt nok alligevel fundet en smule tid til at hækle lidt i jule/eksamens-travlheden – der har bare ikke været tid til at smide noget på bloggen! Julehumøret er der som sagt, så der falder altså lidt julehækling af pinden i disse dage alligevel 🙂 De her to julemænd er jeg faldet pladask for. De er super nemme at lave (tog mig max 1 time at lave begge to), og så synes jeg personligt, at det er ret sjovt, at de er lavet af en “dåse-clips”.

120915_4

Jeg brugte nål str. 2,5 og 8/4 bomuldsgarn. Opskriften kan findes HER.

Blogindlægget indeholder affilierede links.