Browse Tag by suttekæde
Hæklerier

Hæklet baby-gave

Normalt hækler jeg ikke ting på bestilling. Jeg gider det virkelig ikke for at være ærlig. Men da to af mine gamle kollegaer fra danbolig-tiden spurgt, om jeg ville hækle et babytæppe til deres lille prinsesse, der kommer til verden i midt oktober, så blev det svært for mig at sige nej!

Bestillingen lød egentligt “bare” på et babytæppe, men da jeg var færdig med det og stadig havde et par nøgler tilovers, så kunne jeg altså ikke dy mig for at lave lidt ekstra til dem, som de heldigvis også blev rigtig glade for 🙂 Så her er resultatet :

Baby-gaven bestod af en to hæklede suttekæder (efter fri fantasi), et hæklet baby-tæppe i DROPS Safran 01 lys rosa + en lille ballerina-kramme-kanin-bamse, som jeg selv har freestylet. Opskriften på tæppet og ballerina-kaninen kommet på bloggen i de kommende dage, så hold øje her, på Instagram og Facebook 😉

OPDATERING :
– Find hækleopskriften på babytæppet HER

LIDT SPÆNDENDE NYT….

Til sidst vil jeg gerne dele en lidt vild nyhed med jer. Jeg har kastet mig ud i et STORT projekt. Slut oktober måned skulle min første hæklebog gerne være på trapperne. Jeg knokler på livet løs pt. med opsætning, layout (hvor jeg heldigvis har en dygtig grafiker), svar fra alle de fantastiske test-hæklere, der hjælper med korrektur og de der tusinde andre små detaljer, der følger med sådan et bog-projekt (og som måske er kommet en lille smule bagpå mig).

Målet er, at bogen skal være klar til udgivelse til Kreative Dage-messen i Fredericia d. 27., 28. og 29. oktober, hvor jeg skal med og stå i Rito’s stand. Så hvis ikke du allerede har købt billet, så klik ind HER og kom af sted, så jeg kan hilse på en masse af jer søde mennesker, der læser med her på bloggen 😀

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Hæklerier

Øko-barselsgave

Det går ikke for hurtigt på bloggen i disse dage – jeg indrømmer det blankt! Jeg var til eksamen sidste fredag, og så har jeg ellers været syg mere eller mindre lige siden. Oveni det, så er det meste af det jeg hækler på pt. pakkekalender eller julegaver, og det kan jeg jo af gode årsager ikke vise frem herinde 😉 Men i tilfælde af at nogen skulle være bekymret, så har jeg det faktisk rigtig godt! :o)

Sidste blogindlæg viste jeg Kålormen Karsten frem. Men der var faktisk også lige andet småt med ved siden af til min speltmor (og søde grandkusine) af øko-bomuldsgarn-resterne. Og her er hvad det blev til:

 

dsc_0608

DSC_0389

DSC_0385

Kaninøre bidering

Links til opskrifter:
Kålormen Karsten (undertegnede)
Kaninører (Trolleungen)
Little Willy (Littlehappycrochet)
– Suttekæden er fri fantasi, så der har jeg ikke noget link 🙂

Hæklerier

Ugle-barnevognskæde

Babyshower-gave del 3:

Min pinseferie er blevet brugt i Århus ved mine forældre, et smut til Randers med min bedste veninde for at besøge hendes forældre og idag en tur til Lihme (i nærheden af Skive) til min bedstefars fødselsdag. Efter 4,5 time i bil idag er jeg derfor ret tilfreds med endelig at ramme min seng 🙂

Sidste blogindlæg om baby-gave til min veninde i den her omgang bliver i ugletema: en hæklet barnevognskæde med ugler og træperler (fra Søstrene Grene) imellem + en hæklet suttekæde med en ugle på clipsen.

image image

Hæklerier

Hæklet frø-suttekæde

Jeg beklager stilheden på bloggen i disse dage, men der er lidt ekstra at se til, når man starter nyt arbejde :o) jeg nyder det dog og har det som en fisk i havet (pst har fået underskrifter fra kunderne på 2/3 af de kundemøder jeg har været ude på selv i denne uge)… 😀

Heldigvis er der også lidt tid til de kreative projekter – og i denne omgang er det blevet til et af de hurtigere projekter i form af endnu en suttekæde :imageJeg har ikke hæklet efter en opskrift, så det er lidt efter fantasien – men så vidt jeg husker, gjorde jeg således :

1) Slå 48 LM op (den første fastgøres til clipsen). Vend og lav 1 FM i hver maske hele vejen tilbage – sørg for at den sidste FM bliver lavet rundt om clipsen. Vend og gentag med 1 FM i hver. = 3 rækker i alt.

2) Skift herefter farve og lave to rækker med den nye farve. = 2 rækker i alt.

3) Skift tilbage til den første farve (bryd ikke garnet fra denne farve – det skal bruges til at lave løkken, som sutten skal sættes fast i). Gentag med endnu 3 rækker.

4) Bryd garnet (den første farve).

5) Brug garnet fra den anden farve. Start med at lave FM fra midten ud til hjørnet. Herefter laves en løkke af 30 FM i alt. Hæft den fast i “det andet hjørne af snoren” end du startede i. Afslut med FM ind til du når midten, hvor du startede FM den anden vej rundt – hæft og bryd garnet.

Jeg beklager, hvis min opskrift er lidt forvirrende – men det er første gang jeg forsøger at skrive ned, hvad jeg rent faktisk har lavet 🙂 🙂

image

Hæklerier

Hæklet suttekæde

Det er ikke blevet til meget hækleri siden i mandags, da jeg har været på kursus med mit nye arbejde.. Det er dog lige lykkedes mig at lave min første suttekæde (og ja der er helt sikkert plads til forbedringer med nogen sjove mønstre)! 🙂

image

Billedet snyder ret meget i farverne! Garnet jeg har hæklet med har en fin sart lyselilla – og altså ikke brun/grå, som det godt kan ligne lidt på billedet! 😉

Jeg har ikke brugt nogen opskrift, jeg har blot hæklet 7 fastmasker fast i clipsen, og derefter hæklet 2 rækker fastmasker og 1 række stangmasker skiftevis til jeg nåede en passende længde (suttekæderne må max være 22cm – har jeg læst mig frem til på Farmorfabrikkens fine indlæg om suttekæder). Jeg afsluttede med 20 LM til at danne løkken for enden, hvor sutten skal sidde fast.

Ugle-clipsen er købt på www.haekletilbehoer.dk, hvor der findes et utal af fine clips og andre fine ting!

Nu står den på sidste kursus-dag for mit vedkommende inden en tiltrængt weekend. God weekend derude 😀