Det er ikke blevet til meget hækleri siden i mandags, da jeg har været på kursus med mit nye arbejde.. Det er dog lige lykkedes mig at lave min første suttekæde (og ja der er helt sikkert plads til forbedringer med nogen sjove mønstre)! 🙂
Billedet snyder ret meget i farverne! Garnet jeg har hæklet med har en fin sart lyselilla – og altså ikke brun/grå, som det godt kan ligne lidt på billedet! 😉
Jeg har ikke brugt nogen opskrift, jeg har blot hæklet 7 fastmasker fast i clipsen, og derefter hæklet 2 rækker fastmasker og 1 række stangmasker skiftevis til jeg nåede en passende længde (suttekæderne må max være 22cm – har jeg læst mig frem til på Farmorfabrikkens fine indlæg om suttekæder). Jeg afsluttede med 20 LM til at danne løkken for enden, hvor sutten skal sidde fast.
Ugle-clipsen er købt på www.haekletilbehoer.dk, hvor der findes et utal af fine clips og andre fine ting!
Nu står den på sidste kursus-dag for mit vedkommende inden en tiltrængt weekend. God weekend derude 😀