Hæklerier

Hæklet frø-suttekæde

Jeg beklager stilheden på bloggen i disse dage, men der er lidt ekstra at se til, når man starter nyt arbejde :o) jeg nyder det dog og har det som en fisk i havet (pst har fået underskrifter fra kunderne på 2/3 af de kundemøder jeg har været ude på selv i denne uge)… 😀

Heldigvis er der også lidt tid til de kreative projekter – og i denne omgang er det blevet til et af de hurtigere projekter i form af endnu en suttekæde :imageJeg har ikke hæklet efter en opskrift, så det er lidt efter fantasien – men så vidt jeg husker, gjorde jeg således :

1) Slå 48 LM op (den første fastgøres til clipsen). Vend og lav 1 FM i hver maske hele vejen tilbage – sørg for at den sidste FM bliver lavet rundt om clipsen. Vend og gentag med 1 FM i hver. = 3 rækker i alt.

2) Skift herefter farve og lave to rækker med den nye farve. = 2 rækker i alt.

3) Skift tilbage til den første farve (bryd ikke garnet fra denne farve – det skal bruges til at lave løkken, som sutten skal sættes fast i). Gentag med endnu 3 rækker.

4) Bryd garnet (den første farve).

5) Brug garnet fra den anden farve. Start med at lave FM fra midten ud til hjørnet. Herefter laves en løkke af 30 FM i alt. Hæft den fast i “det andet hjørne af snoren” end du startede i. Afslut med FM ind til du når midten, hvor du startede FM den anden vej rundt – hæft og bryd garnet.

Jeg beklager, hvis min opskrift er lidt forvirrende – men det er første gang jeg forsøger at skrive ned, hvad jeg rent faktisk har lavet 🙂 🙂

image

Skriv et svar