Der er stadig masser af sommerstemning ved mig, så derfor er det nu blevet til en hæklet vimpelranke i drenget version (mest bare fordi den er blå) 🙂 Mine tanke var egentligt at den kunne bruges som et sødt hæklet ophæng til børneværelset, hæklet pynt til fødselsdagsfest, sommerfest eller hvad du ellers selv kan komme på af fine lejligheder!
Nedenfor kan du finde en gratis hækleopskrift på alle isene og vimplerne.
MATERIALER:
-
- Hæklenål str. 3
- Stoppenåle
- 8/4 Bomuldsgarn (jeg har brugt DROPS Safran)
– 2 nøgler blålilla
– 2 nøgler isblå
– 1 nøgle vaniljegul
– 1 nøgle sort
– 1 nøgle hvid
– 1 nøgle rød
– 1 nøgle beige
– 1 nøgle brun
– 1 nøgle pistace - Vlieseline
Køb Drops Safran billigt her
FORKORTELSER
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning
( ) = Antal masker i omgangen/rækken
rk = Række
omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange
Hækleopskrift – Vimpleranke med ispinde
Nedenfor finder du opskrifterne på de hæklede is, de hæklede vimpler og en monteringsvejledning i hvordan du samler alle de hæklede vimpler til en lang hæklet vimpelranke med isene.
VIMPEL
Der skal hækles 7 vimpler (en til hver pinde-is). Du kan selvfølgelig selv bestemme om du vil lave flere eller færre vimpler og is 🙂 Jeg har lavet 4 vimpler i isblå og 3 vimpler i blålilla.
Slå 2 lm op. Vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1. rk : 1 fm (1)
2. rk : 1 udt. (2)
3. rk : 1 fm, 1 udt. (3)
4. rk : 1 fm, 1 udt. (4)
5. rk : 1 fm, 1 udt. (5)
6. rk : 1 fm, 1 udt. (6)
7. rk : 1 fm, 1 udt. (7)
8. rk : 1 fm, 1 udt. (8)
9. rk : 1 fm, 1 udt. (9)
10. rk : 1 fm, 1 udt. (10)
Fortsæt med 1 udt. sidst i hver række til du har 40 rækker (med 40 m i den sidst-hæklede række).
Lav nu 1 lm og hækl 1 fm i hver m i siderne. Husk at lave 2 fm i spidsen, så den ikke folder.
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til at hæfte enden.
ISPIND
FARVE :
– Beige
Der skal laves 7 ispinde (1 til hver af isene).
Slå 6 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen
1. rk : 1 fm i hver m (6)
Klip garnet og efterlad nok til montering.
1. KØBENHAVNERSTANG
FARVER:
– Vaniljegul
– Hvid
Start med vaniljegul. Slå 8 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1.-15. rk : 1 fm i hver m (8) – 15 rækker
Skift til hvid (klip ikke enden fra det gule garn, da du skal bruge denne til at hækle kanten med)
16.-17. rk : 1 fm i hver m (8) – 2 rækker
Hækl en kant med fm, hvor du på det hvide stykke bruger det hvide garn og på det gule stykke bruger det vaniljegult garn. Husk 2 fm i kanterne.
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til montering.
2. CHAMPAGNEBRUS
Start med brun. Slå 8 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1.-5. rk : 1 fm i hver m (8) – 5 rækker
Skift til pistace (klip ikke enden fra det brune garn, da du skal bruge denne til at hækle kanten)
6.-17. rk : 1 fm i hver m (8) – 12 rækker
Hækl en kant med fm, hvor du på det grønne stykke bruger det pistacefarvede garn og på det brune stykke bruger det brune garn. Husk 2 fm i kanterne.
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til montering.
3. KUNGFU
Start med hvid. Slå 8 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1.-4. rk : 1 fm i hver m (8) – 4 rækker
Skift til brun (klip en ende der er lang nok til at hækle kant på det brune stykke)
5.-6. rk : 1 fm i hver m (8) – 2 rækker
Skift til hvid
7.-17. rk : 1 fm i hver m (8) – 11 rækker
Hækl en kant med fm, hvor du på det hvide stykke bruger det hvide garn og på det brune stykke bruger det brune garn. Husk 2 fm i kanterne.
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til montering.
4. FILUR
FARVER :
– Rød
– Vaniljegul
Start med rød. Slå 8 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1.-6. rk : 1 fm i hver m (8) – 6 rækker
Skift til vaniljegul (klip ikke enden fra det røde garn, da du skal bruge denne til at hækle kanten)
7.-17. rk : 1 fm i hver m (8) – 11 rækker
Hækl en kant med fm, hvor du på det gule stykke bruger det vaniljegule garn og på det røde stykke bruger det røde garn. Husk 2 fm i kanterne.
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til montering.
Brodér et ansigt med rødt garn som du kan se det på billedet.
5. TRAFIKLYS
FARVER :
– Rød
– Vaniljegul
– Pistace
Start med rød. Slå 8 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1.-6. rk : 1 fm i hver m (8) – 6 rækker
Skift til vaniljegul (klip ikke enden fra det røde garn, da du skal bruge denne til at hækle kanten)
7.-12. rk : 1 fm i hver m (8) – 6 rækker
Skift til pistace (klip ikke enden fra det gule garn, da du skal bruge denne til at hækle kanten)
13.-18. rk : 1 fm i hver m (8) – 6 rækker
Hækl en kant med fm, brug pistace på det grønne stykke, vaniljegul på det gule stykke og rød på det røde stykke. Husk 2 fm i kanterne.
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til montering.
6. TWISTER
Start med pistace. Slå 6 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1.-3. rk : 1 fm i hver m (6) – 3 rækker
Skift til rød
4.-6. rk : 1 fm i hver m (6) – 3 rækker
Skift til pistace
7.-9. rk : 1 fm i hver m (6) – 3 rækker
Skift til rød
10.-12. rk : 1 fm i hver m (6) – 3 rækker
Skift til pistace
13.-15. rk : 1 fm i hver m (6) – 3 rækker
Skift til rød
16.-18. rk : 1 fm i hver m (6) – 3 rækker
Skift til pistace
OBS : klip ikke enden fra den røde, da du skal bruge den til at hækle kanten med. Sørg for at hækle den med i den første række, så den garnet er klar til kanten i den rigtige side
19.-21. rk : 1 fm i hver m (6) – 3 rækker
Hækl en kant med fm, brug pistace på de grønne stykker og rød på det røde stykker. Husk 2 fm i kanterne.
Godt tip : Når du skifter farve ligger du den anden farve ind under de fm du hækler – på denne måde slipper du for at hæfte en masse ender 🙂
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til montering.
7. LAKRIDS-IS
Start med sort. Slå 8 lm op, vend med 1 lm og start i 2. lm fra nålen (gøres i hver række)
1.-15. rk : 1 fm i hver m (8) – 15 rækker
Skift til hvid (klip ikke enden fra det gule garn, da du skal bruge denne til at hækle kanten med)
16.-17. rk : 1 fm i hver m (8) – 2 rækker
Hækl en kant med fm, hvor du på det hvide stykke bruger det hvide garn og på det sort stykke bruger det sorte garn. Husk 2 fm i kanterne.
Afslut med km, klip enden og efterlad garn nok til montering.
VIMPLER OG FARVER
Jeg har valgt følgende farvekombinationer og rækkefølge til isene:
- Isblå – Twister
- Blålilla -Københavnerstang
- Isblå – Champagnebrus
- Blålilla – Filur
- Isblå – Kungfu
- Blålilla -Trafiklys
- Isblå – Lakridsis
MONTERING:
Monter isene pænt på vimplerne ved at sy dem fast, så de sidder midt på vimplen. Du starte med at sy ispinden på vimplen, så isen bliver monteret ovenpå den.
Da vimplerne kan have en tendens til at “flappe” lidt op, har jeg valgt at bruge vlieseline på bagsiden, som er strøget på (se HER hvor du kan købe det). Vlieselinen skal stryges på, når isene er blevet monteret på vimplen – på denne måde, skal du heller ikke tænke så meget over, hvordan enderne er hæftet bagpå. 🙂
SNOR TIL VIMPLERNE
Snoren hækles med hvidt garn.
Start med at slå 40 lm op.
Nu hækler du fm i toppen af den sidste vimple (dvs. lakridsisen). Lav nu 10 lm inden du hækler fm i toppen af den næste vimpel.
Fortsæt på denne måde og afslut med 40 lm efter den sidste vimpel i rækken.
Herefter vender du med 1 lm og hækler 40 fm tilbage af lm-rækken. Hækl nu er kant i fm rundt i siderne på vimplen (sørg for at lave 2 fm i hver m i de tre nederste masker i hver vimpel). Herefter laver du 1 fm i hver m i de 5 lm til den næste vimpel.
Forsæt med at hækle videre på denne måde til du har lavet 1 fm i hver i kanterne hele vejen rundt på vimplerne, i de 5 lm og de sidste 40 lm.
OBS: Da dette er en gratis opskrift, er den ikke testhæklet, men jeg har blot læst korrektur på den. Hvis du har spørgsmål eller finder fejl, så er du meget velkommen til at kontakte mig, så andre der bruger opskriften kan få glæde af dine rettelser <3
Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂
Blogindlægget indeholder affilierede links.
Pingback: Hæklet vimpelranke med is - KreaLoui