Jeg har samlet info fra mit blogindlæg om ripple stitch-clutchen (se opskriften på clutchen HER) omkring, hvordan jeg monterer for og lynlås i mine hæklede punge/tasker nedenfor :
Fremgangsmåde/billedguide
Klip stoffet, der skal bruges til for til, så det er ca 1 cm for stort hele vejen rundt
Klip endnu et lille stykke stof, der skal bruges som for inderlommen (hvis du ønsker sådan en selvfølgelig :D)
Inden foret til inderlommen laves færdig måles der ud, hvor stort et hul, der skal klippes i foret til inderlommen
Sy foret fast på lynlåsen. Og sy derefter siderne sammen.
Herefter syr du (i hånden) lynlås og for til inderlommen i foret til clutchen.
Næstsidste step er at sy siderne i foret sammen (på maskine – eller i hånden, hvis du ikke har en symaskine). Husk at sy med vrangen ud af, så du får et pænt resultat, når foret skal i clutchen.
Ri først lynlåsen i clutchen og sy derefter foret i (det er en fordel, hvis du har strøget foret i kanten, så du har en tydelig kant at sy efter undervejs).