Hakning / tunesisk hækling, Hæklerier

Jeg har lært noget nyt(!) – Tunesisk hækling

I torsdags var jeg til mit første KitFriends-arrangement med KitCouture – og nøj en fed aften! Jeg troede planen var, at vi skulle hækle-hygge lidt og høre lidt om fremtidige projekter (hvilket vi også gjorde), men jeg blev taget lidt med bukserne nede da selveste Rachel Søgaard (se hendes hjemmeside HER og find hende på Instagram HER) sad der. Jeps hakke/håndarbejds-guruen, som jeg længe gerne har villet møde, så jeg kunne lære at hakke (også kaldet tunesisk hækling) ☺️

Det var en vildt spændende aften, hvor der faldt en del gode tricks af, og jeg vil varmt anbefale Rachel til alle andre, der går bare en lille smule op i håndarbejde!

Kvaliteten af min lille “hakke-prøve” kan diskuteres 🙈 Men nu har jeg fanget teknikken, og jeg glæder mig til for alvor, at prøve kræfter med det. Mit første projekt bliver (sjovt nok) en hakket pude fra KitCouture, som jeg allerede gik igang med i weekenden! 🙂

Skriv et svar