Mine sociale medier er fyldt med hæklede enhjørninger eller hæklede unicorns om man vil 🙂 Jeg har længe haft lyst til at hækle en virkelig stor bamse – som i en VIRKELIG STOR en af slagsen. Så derfor blev det min version af en hæklet enhørning, der skulle være den store hæklede bamse(!). Mine søde svigerinder døbte hende Enhjørdis og det navn tog jeg hurtigt til mig. Hun er helt igennem nuttet og får selv voksne (tøser) til at blive en lille smule barnlige igen, fordi hun er ret kær og temmelig fluffy 😀
Enhjørdis måler 55 cm i højden siddende og 75 cm i højden fra halespids til toppen af hendes horn. I bredden måler hun ca 36 cm, og hun har en vægt på 2,3 kg ren cuteness! Så hun er lidt af en basse kan man vel sige 😀 Under billedet finder du en gratis hækleopskrift på Enhjørdis, hvis du selv har lyst til at give dig i kast med et stort hæklet enhjørning.