Browse Tag by tekstildesign-
Tekstilformidler

Ny start – nyt studie

Jeg har glædet mig helt vildt fjollet meget til at dele det her med jer! For lidt under et år siden talte jeg med søde Josefine, der står bag bloggen “minkreativeverden” – hun fortalte mig om sit nye studie og jeg var helt solgt fra starten. På daværende tidspunkt var jeg stadig i den finansielle sektor, så jeg turde egentligt ikke tage springet. Men endnu en omgang sygdom med depression tvang mig til at tage nogen seriøse overvejelser omkring mit karrierevalg, så efter mange mange mange tanker har jeg valgt at følge min mavefornemmelse og forfølge min drøm om at leve af det kreative – så jeg søgte ind på studiet.

Det var med lidt kriller i maven, da jeg måske tænkte, at jeg var lidt for gammel til at gå fra en ganske pæn løn med pensionsordning og alle de der “voksen-ting” til at skulle tilbage på SU i en alder af 28 år – velvidende at uddannelsen er en professionsbachelor og tager 3,5 år(!). Ikke desto mindre blev beslutningen taget, og jeg havde første skoledag for 3 uger siden. Så stilheden på bloggen på det seneste skyldes blandt andet skolestart.

Uddannelsen hedder “Tekstildesign, – håndværk og formidling” – eller det vil sige, i daglig tale bliver den kaldt “Tekstilformidler”. Jeg skal læse på UCC (Campus Carlsberg – som er en del af Københavns Professionshøjskole). Kort fortalt (og det jeg faldt for) så tilegner man sig en viden indenfor de tekstile håndværksfag. Hovedfaget er tekstildesign/håndværk og herunder er broderi, strik og tekstiltryk de andre store fag på skemaet.

Læs mere