Helt ærligt, så er jeg mega i julehumør og ville ønske, at jeg havde tid til at bage småkager, pynte op til jul og hvad jeg ellers plejer, men med et lejligheds-projekt lige om hjørnet (vi – min kære familie og jeg – starter altså for alvor om kun 6 dage!!) og en eksamen lige om hjørnet (mere præcist i morgen fredag d. 11.), så har der bare ikke været tid og overskud til alle de ting.
Når det så er sagt, er der sjovt nok alligevel fundet en smule tid til at hækle lidt i jule/eksamens-travlheden – der har bare ikke været tid til at smide noget på bloggen! Julehumøret er der som sagt, så der falder altså lidt julehækling af pinden i disse dage alligevel 🙂 De her to julemænd er jeg faldet pladask for. De er super nemme at lave (tog mig max 1 time at lave begge to), og så synes jeg personligt, at det er ret sjovt, at de er lavet af en “dåse-clips”.
Jeg brugte nål str. 2,5 og 8/4 bomuldsgarn. Opskriften kan findes HER.
Blogindlægget indeholder affilierede links.
Sine
16. december 2015De er vildt skønne. Tror også de ville være ret pæne som pynt på julegaver.