Der er stort set altid en pung/taske i bunken af UFO’er (u-færdige-opgaver) hjemme i min bunke med hækletøj. Derfor er det dog alligevel ved at være et stykke tid siden, at jeg har vist en pung eller taske frem her på bloggen. Den her fine sag er lavet i en lidt mørkere farve i en lækker flaskegrøn, fordi planen er, at den nærmere skal fungere som clutch end pung, så jeg kan bruge den, når jeg en gang i mellem tager i byen 😉
Jeg har ikke skrevet en opskrift ned for denne, men du kan kigge på DETTE indlæg, hvor jeg har lavet en tilsvarende (bare lidt mindre) med en nem hækleopskrift til. Af garn har jeg brugt dette garn (og hæklet på nål str. 3,5). Det er første gang jeg hækler en pung i uldgarn, da jeg normalt plejer at bruge bomuld. Men jeg synes faktisk, at det giver en ret fed (lidt) rå effekt med uld, så jeg tror bestemt ikke, at det bliver sidste gang jeg forsøger mig med det 🙂
Blogindlægget indeholder affilierede links.