FERIE, FERIE, FERIE. Det er, hvad der står i min kalender frem til d. 22/8! Og i den her uge har jeg været så heldig, at have min mor på feriebesøg 🙂 🙂 Det betød også, at der pænt blev kommanderet, at jeg også burde komme i gang og få lavet hendes bobletaske færdig 😉 Og her er resultatet så:
Lotte’s bobletaske
Forleden lagde jeg et billede op af KB-aben sammen med min bedsteveninde Lotte’s fødselsdagsgave. Nu har hun endelig fået gaven og derfor kan jeg endelig få lov at vise frem, hvad jeg har lavet til hende! Jeg er overstolt af den, og havde virkelig lyst til selv at beholde den, men den var jo lavet til hende 😀 😉
Min boble-taske
Den her taske har været lang tid undervejs (i hvert fald i tankerne)! Jeg faldt første gang over KreaMania’s blog, da de lavede den sommergule-skuldertaske (opskrift kan findes på linket). Kvinderne bag KreaMania er Anni & Maja. Den sjove historie er så, at Maja flyttede til København for godt et år siden, hvor hun via et opslag på Instagram startede den skønne hækleklub vi begge er medlem af i dag.
Det er senere blevet til, at søde Maja flyttede ind som min roomie 1. februar, hvilket har vist sig at være lidt af et catch for mig – da hun er den skønneste pige og sødeste roomie, man kunne tænke sig 🙂 Så udover jeg er vildt glad for min nye taske, fordi jeg bare er helt pjattet med bobler og designet, så ligger der faktisk også en god historie bag, hvorfor den betyder mere end bare det for mig!
Anyways, ikke mere sludder for en sladder – her er min nye baby: