Gratis hækleopskrifter, Hæklede dyr og amigurumi, Hæklerier

Hæklede frugt-nøgleringe

På trods af det har været semi-dårligt vejr de sidste par dage, synes jeg alligevel, at jeg er ved at have ramt en lettere sommerstemning. Derfor synes jeg, at det ville være passende med en ny nøglering eller to til mit nøglebundt 😀

Hvis du selv har lyst til at lave et sæt sommerlige nøgleringe, så kan du finde hækleopskrifterne under billedet nedenfor 🙂

MATERIALER:

Køb Drops Safran billigt her


Før 129,50
NU: 129,50

Før 77,70
NU: 77,70

Før 72,70
NU: 72,70

Før 12,95
NU: 12,95

Før 142,45
NU: 142,45

Før 155,40
NU: 155,40

FORKORTELSER
m = maske
km = kædemaske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
hstm = halvstangmaske
stm = stangmaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning

( ) = Antal masker i omgangen/rækken
rk = Række
omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange

Gratis hækleopskrift – Hæklede frugt-nøgleringe

VANDMELON

Bagside (pistace)
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “1 fm, 1 udt., “4 fm, 1 udt.” x 5, 3 fm (36)
7. omg : “5 fm, 1 udt.” x 6 (42)

Afslut med km, klip enden og hæft garnet.

Forside (rosa, vaniljegul og pistace)
Når du laver farveskift, så klipper du garnet og starter den nye farve 3 m før, der hvor du lige har afsluttet den anden farve.

Start med rosa

1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)

Skift til vaniljegul

6. omg : “1 fm, 1 udt., “4 fm, 1 udt.” x 5, 3 fm (36)

Skift til pistace

7. omg : “5 fm, 1 udt.” x 6 (42)

Nu hækles forsiden sammen med bagsiden (sørg for at forsiden vender mod dig) :

8. omg : “6 fm, 1 udt.” x 6 (48)

Afslut med km, klip garnet og hæft enden.

Brodér med sort garn små kerner på den rosa del af forsiden.

 

KIRSEBÆR

Bær (rosa) x 4
Der hækles fire cirkler efter nedenstående opskrift, som hækles sammen to og to (så du har to bær) :

1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)

Efter den første afslutter du med en km og klipper garnet. Efter den næste hækler du videre i det samme garn og hækler dem sammen således :

5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)

Afslut med km, klip garnet og efterlad nok til at sy sammen med det andet bær.

Blade (pistace) x 2

Slå 6 lm op, vend med 1 lm og start i anden m fra nålen.

1. rk : 1 fm, 1 hstm, 3 stm og 1 fm (6)

Slå 3 lm op og hækl derefter 1 fm i hver m hele vejen rundt om de to blade – i spidserne laver du 2 udtagninger (for at undgå at de “flopper” for meget 🙂 ). Herefter laver du 3 fm tilbage af de 3 lm fra starten.

Klip garnet og efterlad nok til at sy bladene fast på bagsiden af kirsebærene.

ANANAS

Frugten (vaniljegul)
Slå 8 lm op

Nu hækler du rundt om lm-rækken.

Start med 1 vende-lm og start i anden m fra nålen.

1. omg : 1 fm, 1 hstm, 5 stm, 4 fm i samme m, 5 stm, 1 hstm, 1 fm (18)
2. omg : Start med 3 lm og lav første m i den første fm fra forrige omg. 1 fm, 1 hstm, 6 stm, “3 stm i samme m” x 2, 6 stm, 1 hstm, 1 fm (25)
3. omg : 3 fm i lm-buen, 2 fm, 1 hstm, 6 stm, “2 hstm i samme m” x 4. 6 stm, 1 hstm, 1 fm (28)

Efter den første ananas afslutter du med 1 km og klipper garnet.

Ved den anden ananas hækler du videre med garnet og hækler de to stykker sammen :

Start med 3 fm (om de 3 fm fra lm-buen), “2 fm, 1 udt.” x 3, udt. x 7, “2 fm, 1 udt.” x 3.

Afslut med km, klip garnet og hæft enden.

Blade (pistace)
Start med 1 fm rundt om lm-buen på ananasen.

1. rk : 4 lm, vend med 1 lm og hækl 2 fm, 2 hstm tilbage af lm-rækken (4)

Lav 1 fm rundt om lm-buen

2. rk : 6 lm, vend med 1 lm og hækl 3 fm, 3 hstm tilbage af lm-rækken (6)

Lav 1 fm rundt om lm-buen

3. rk : 4 lm, vend med 1 lm og hækl 2 fm, 2 hstm tilbage af lm-rækken (4)

Klip garnet og hæft de to ender.


Monterings-vejledning nøglering
Slå 15 lm op. Sæt nøgleringen i buen inden du hæft begge ender på bagsiden af frugten.

 


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Andre blogindlæg du måske vil synes om

Skriv et svar