Jeg har SÅDAN glædet mig til at vise det her lækre sjal frem for jer! Det har sammen med mit Mosaik-sjal (se mere HER) været et af mine yndlings hæklede sjal det sidste års tid – det her har jeg dog brugt mest. Da sjalet er lidt “hullet” pga. mønsteret synes jeg ikke, at det egner sig, som et tørklæde til at holde varmen udenfor i vinterkulden. Men det er superfint som et “pynte-sjal”, og det har faktisk også fungeret ret godt for mig den her sommer til de få kolde aftner der har været. 😉