For et godt stykke tid siden blev jeg kontaktet af gruppen Lommevenner, der spurgte om jeg ikke ville lave en hækleopskrift på en “ambulancebamse”. Min første tanke var “hvad er det lige en ambulancebamse er?”, jo ser du! Idéen er mega god og sød(!!).
Lommevenner er en gruppe, der strikker/hækler små bamser, der deles ud til børn som kommer til skade og bliver behandlet i ambulance eller i akut-lægehelikopter. Bamserne skal give børnene tryghed og sørge for at deres opmærksomhed bliver flyttet fra det ubehagelige. Og her kommer den lille ambulancebamse så ind i billedet. For planen er, at behandleren kan bruge bamsen til at vise barnet, hvad der skal ske. Fx skal der tages blodtryk eller sættes plaster på, så kan behandleren bruge bamsen til at visualisere det for barnet. Tanken er intet mindre end genial <3
Gratis hækleopskrift
Den gratis hækleopskrift på den lille ambulancebamse kan findes under billedet.
I min opskrift har jeg brugt refleksgarn sammen med det grå garn – det er lidt mere opfattende at få den del med, så det kan selvfølgelig sagtens undværes. Det giver en hyggelig effekt i form af, at børnene faktisk også kan bruge den lille ambulancebamse som refleks på fx skoletasken. 🙂
Lommevenner
Hvis du selv har lyst til at bidrage til det gode formål, kan du finde gruppen på Facebook via dette link. 🙂
OBS: Bamserne skal kunne passe ned i lommevenners poser, der er 8 x 14 cm. Bamsen må derfor ikke måle mere end 7 cm i bredden og skal måle mellem 8 og 13 cm i højden. Hvis du hækler med samme fasthed som jeg gør, så får du en ambulancebamse, der måler 10 cm fra ører til bagdel og 7 cm i bredden, når arme og ben holdes ind til kroppen mod hinanden 🙂
MATERIALER:
- Hæklenål str. 3
- Garn:
– Infinity Hearts Rose: Brun (219)
– Infinity Hearts Rose: Sand (212)
– Infinity Hearts Rose: Sort (01)
– Infinity Hearts Rose: Hvid (02)
– Infinity Hearts Rose: Lysegrå (232)
– Refleksgarn/reflekstråd
– Mayflower Hit Ta-Too: Neon Gul (103) - Fiberfyld/fyldevat
- Stoppenål
Køb Infinity Hearts Rose billigt her
FORKORTELSER
m = maske
km = kædemaske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
indt. = Indtagning
udt. = Udtagning
( ) = Antal masker i omgangen
omg = Omgang
” – ” = Angiver, hvad der skal gentages x antal gange
Gratis hækleopskrift – Hæklet ambulancebamse
Hoved (brun)
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7. omg : “5 fm, 1 udt.” x 6 (42)
8. omg : 1 fm i hver m (42)
9. omg : 18 fm, 1 lm, spring 1 m over, 5 fm, 1 lm, spring 1 m over, 17 fm (42)
10.-15. omg : 1 fm i hver m (42) – 6 omgange
16. omg : “5 fm, 1 indt.” x 6 (36)
17. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
18. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
19. omg : “2 fm, 1 indt.” x 6 (18)
Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering.
Fyld hovedet med fiberfyld inden montering.
Snude (sand)
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4.-5. omg : 1 fm i hver m (18) – 2 omgange
Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering.
Fyld snuden med fiberfyld inden montering.
Ører (brun) – 2 stk.
1. omg : 5 fm i magisk ring (5)
2. omg : “udt.” x 5 (10)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 5 (15)
4.-5. omg : 1 fm i hver m (15) – 2 omgange
Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering.
Øjne (sort og hvid) – 2 stk.
Start med sort
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 2 – skift til hvid: “udt.” x 4 (12)
Klip garnet og efterlad ender til montering.
Krop (brun + neongul + lysegrå og refleks) – 2 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “1 fm, 1 udt.” x 6 (18)
4. omg : “2 fm, 1 udt.” x 6 (24)
5. omg : “3 fm, 1 udt.” x 6 (30)
6. omg : “4 fm, 1 udt.” x 6 (36)
7. omg : 1 fm i hver m (36)
Skift til grå (der hækles en reflekstråd med sammen med den grå)
8. omg : 1 fm i hver m (36)
Skift til neongul
9. omg : 1 fm i hver m (36)
Skift til grå (der hækles en reflekstråd med sammen med den grå)
10. omg : 1 fm i hver m (36)
Skift til neongul
11. omg : 1 fm i hver m (36)
12. omg : “4 fm, 1 indt.” x 6 (30)
13.-14. omg : 1 fm i hver m (30) – 2 omgange
15. omg : “3 fm, 1 indt.” x 6 (24)
16. omg : 1 fm i hver m (24)
17. omg : “2 fm, 1 indt.” x 6 (18)
Afslut med 1 km og klip garnet.
Fyld kroppen med fiberfyld.
Arme (brun + neongul + lysegrå og refleks) – 2 stk.
Start med brun
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
Grå og refleks
3. omg : “3 fm, 1 udt.” x 3 (15)
Neongul
4. omg : 1 fm i hver m (15)
Grå og refleks
5. omg : 1 fm i hver m (15)
Neongul
6. omg : “3 fm, 1 indt.” x 3 (12)
7. omg : “2 fm, 1 indt.” x 3 (9)
Fyld benet med fiberfyld
8.-10. omg : 1 fm i hver m (9) – 3 omgange
Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering
Ben (brun) – 2 stk.
1. omg : 6 fm i magisk ring (6)
2. omg : “udt.” x 6 (12)
3. omg : “3 fm, 1 udt.” x 3 (15)
4.-5. omg : 1 fm i hver m (15) – 2 omgange
6. omg : “3 fm, 1 indt.” x 3 (12)
7. omg : “2 fm, 1 indt.” x 3 (9)
Fyld benet med fiberfyld
8.-10. omg : 1 fm i hver m (9) – 3 omgange
Afslut med 1 km, klip garnet og efterlad en ende til montering
Monterings-vejledning
- Monter øjnene på hovedet. Inden øjet monteres broderes med hvidt garn et lille glimt i øjet.
- Monter ørerne på hovedet
- Monter snuden på hovedet og brodér en lille snude og mund med sort garn.
- Brodér med sort garn små øjenbryn over øjnene
- Sy krop og hoved sammen.
- Monter ben/arme på kroppen.
- Brodér en lynlås og lomme på trøjen (det neongule på kroppen)
Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂
Blogindlægget indeholder affilierede links.
Pingback: På podcast-besøg ved Flammende Pinde - KreaLoui
Line Virkelyst
27. maj 2019Hej Louise
Må man bruge din opskrift på lille hest til lommevenner 😊
Louise
31. maj 2019Hej Line!
Det må du i hvert fald 😀 du skal bare være OBS på, at der ikke må bruges sikkerhedsøjne til lommevennerne 🙂
Kh
Louise
Nancy
25. april 2019Jeg forstår ik hvornår du bruger hit ta too
Louise
26. april 2019Hej Nancy,
Det gør jeg til kroppen og armene 🙂 Jeg har skrevet i materialerne nu, at Hit Ta-Too er den neon gule, så der ikke er nogen tvivl. 🙂
Kh Louise