Gratis hækleopskrifter, Hæklerier, Hæklet beklædning

Hæklet butterfly

Min lillebror luftede sidste år et ønske om, at han egentligt gerne ville have en hæklet butterfly – så det skulle han da have i julegave i år! 😀 Eller rettere han skulle da have to:

butter2

butter1

Jeg har skriblet en nem DIY ned på, hvordan jeg har lavet den, hvis du selv skulle have lyst til at hækle en butterfly til din søn, kæreste, mand eller en helt fjerde – ja evt. til nytår? 🙂

MATERIALER:
Hæklenål str. 3
8/4 Bomuldsgarn
Elastiktråd
Stoppenåle (til montering)

Køb Mayflower Cotton 8/4 Junior


Før 10,00
NU: 10,00

Før 10,00
NU: 10,00

Før 10,00
NU: 10,00

Før 10,00
NU: 9,50

Før 10,00
NU: 10,00

Før 10,00
NU: 10,00


FORKORTELSER

m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske

( ) = Antal masker i rækken
rk = række

Hækleopskrift – Butterfly

Butterflyen hækledes af to dele (se nedenstående billede):

butterfly

Den store del
Hækles i rækker. Hver række vendes med 1 lm og derefter begyndes næste række i 2. lm fra nålen.

Slå 20 LM op, vend med 1 LM (hver række)
1.-.80. rk : 1 fm i hver m (19)

Luk af og efterlad garn nok til at sy enderne sammen.

Det store stykke måler: 30 cm x 7,5 cm

Den lille del
Hækles i rækker. Hver række vendes med 1 lm og derefter begyndes næste række i 2. lm fra nålen.

Slå 7 LM op
1.-.22. rk : 1 fm i hver m (6)

Luk af og efterlad garn nok til at sy enderne sammen.

Det lille stykke måler : 8,5 cm x 3 cm

Montering
1. Start med at fold det store hæklede stykke – sy de to korte sider sammen.
2. Fold det lille stykke rundt om det store stykke, så du har “butterfly-formen” – sy det lille stykke sammen på samme måde som du gjorde med det store.
3. Til sidst skal du bruge elastikken, som skal syes fast bagpå butterflyen (jeg syede elastikken på, på det lille stykke). Jeg brugte 35 cm elastikbånd, som blev lagt sammen med ca. 1 cm ovenpå hinanden, der hvor jeg syede det på butterflyen.

Inkl. montering har jeg brugt ca 2,5 timer på hver butterfly, så det er ret lige til og en temmelig hurtig opskrift :o)


Du er velkommen til at sælge ud af, hvad du laver ud fra mine opskrifter (så længe der ikke er tale om en masseproduktion). Jeg har bare et princip: Jeg vil meget gerne have at du deler med mig , hvad du laver og ikke mindst, at jeg får credit for mit design – evt. på Instagram @KreaLoui 🙂

Blogindlægget indeholder affilierede links.

Andre blogindlæg du måske vil synes om

8 Comments

  • Pingback: 10 sjove (og gratis) hækleopskrifter, du bør prøve

  • Pingback: Hæklet butterfly med lukning - KreaLoui

  • Reply

    Eva

    14. november 2018

    Hej Louise
    Jeg synes butterflyen bliver meget “bred” i højden af sløjfen. Ender din butterflye med at være ca 7.5 cm i højden?
    Eller er det fordi den skal foldes på midten på den lange side?
    Måske er mine masker bare meget store, men jeg har kun brugt hæklenål str 2,5, så det undrer mig lidt.
    Vh Eva

    • Reply

      Louise

      22. november 2018

      Hej Eva,

      Den er lidt bred i det – men prøv at tage et kig på min nye butterfly her: https://krealoui.dk/haeklet-butterfly-lukning/

      Den er lavet lidt mindre i størrelsen – og så er den med en rigtig butterfly-lukning 🙂

      Kh
      Louise

  • Reply

    Hanne

    5. januar 2018

    Hej, er det en voksen str eller barne str ?

    • Reply

      Louise

      25. april 2018

      Hej Hanne, det er voksen-størrelse 🙂 Kh Louise

  • Reply

    Gitte

    18. december 2017

    Er den bare til at tage over hovedet, eller er der et spænde i?

Skriv et svar