Så har jeg igen været igang med endnu en hæklebog. Denne gang er det en hæklebog med hæklet værktøj. Bogen indeholder 24 forskellige stykker hæklet værktøj. Bogens 24 forskellige stykker hæklet værktøj er tiltænkt, at værktøjet kan bruges til en hæklet pakkekalender. På den måde kan du forkæle dit barn, barnebarn eller et andet barn du har kært med et stykke hæklet legetøj hver eneste dag i hele december måned frem til juleaften. Værktøjet fra Hæklet Værktøj vil med garanti give anledning til mange hyggelige timer med leg for de små.
Bogen udkommer tirsdag d. 22.10.2019, men du kan allerede forudbestille bogen nu 🙂
Bogen kan forudbestilles HER
Idéen til denne bog opstod faktisk i forbindelse med min bogserie ”Fies univers”. Jeg har gennem de sidste mange år hæklet mange ting til Fie – bl.a. har hun af flere omgange fået en pakkekalender med hæklet mad. Den sidste gang hun fik en pakkekalender var det til deling med lillebror Osvald. Eftersom ”Fies univers” var dedikeret til Fie, synes jeg, at det var på tide, at lillebror Osvald også skulle have en bog, der var dedikeret til ham. Så da Osvalds far er en rigtig handymand, tænkte jeg, at Osvald skulle have en chance for at lege lidt med på sin fars projekter i værkstedet.
Bestil samlet bogpakke HER
.. Bogen, garn og alle materialer du skal bruge til bogen
I bogen finder du en hækleopskrift på hver af nedenstående stykker værktøj. Udfor hvert stykke værktøj har jeg skrevet hvilke materialer og hvor meget, der skal bruges. Alle stykker hæklet værktøj er hæklet med Infinity Hearts Rose.
- Søm
– En rest lysegrå (232) pr. søm - Æske til søm
– 50 g marineblå (114) + pap til afstivning - Bolt
– En rest lysegrå (232) pr. bolt + pap til afstivning - Møtrik
– En rest lysegrå (232) pr. møtrik + pap til afstivning - Fastnøgle
– 15 g lysegrå (232) - Vaterpas
30 g gul (179), 12 g sort (01), en rest hvid (02) og en rest lysegrøn (160) - Tommestok
– 30 g beige (213) og 5 g sort (01) + ispinde til afstivning - Snedkervinkel
– 20 g lysegrå (232) og en rest sort (01) - Tømrerblyant
– 6 g rød (19) / blå (98), en rest sort (01) og sand (212) + ispind til afstivning - Hobbykniv
– 8 g gul (179), 5 g lysegrå (232) og 5 g sort (01) + ispind til afstivning - Kløftehammer
– 20 g grå (235) og 10 g sort (01) - Forhammer
– 15 beige (213) og 12 g sort (01) - Fladmejsel
10 g marineblå (114) og 5 g lysegrå (232) - Stjerneskruetrækker
– 15 g lysegrå (232) og 8 g lysegrøn (160) - Flad skruetrækker
– 10 g gul (179) og 10 g lysegrå (232) - Tang
– 15 g blå (98) og 8 g lysegrå (232) - Sav
– 20 g lysegrå (232) og 15 g jeansblå (91) - Lommelygte
– 12 g sort (01), en rest hvid (02) og grå (235) - Boremaskine
– 35 g grøn (156), 5 g lysegrå (232), 5 g grå (235) og 5 g sort (01) - Forlængerledning
– 20 g orange (193) og en rest lysegrå (232) - Stor malerpensel
– 15 g jeansblå (91) og 8 g perlegrå (230) - Lille malerpensel
– 12 g lyseblå (81) og 5 g perlegrå (230) - Spartel
– 15 g sort (01) og 10 g lysegrå (232) - Værktøjskasse
– 650 g rød (19) og 40 g grå (235) + maskinpap til afstivning