Browse Tag by Hækling
Gratis hækleopskrifter, Hæklede dyr og amigurumi, Hæklerier, Påskehæklerier

Hæklede påske-hare-æg

Halløj derude! Jeg har været lidt stille de sidste par uger… Først var jeg en tur på skiferie i Trysil (Norge) og i fredags kom jeg så hjem fra en uges tid i Taipei (hovedstaden i Taiwan). Hæklenålen har ikke stået stille – hvilket den aldrig rigtig gør, men bloggen var lige i “ferie-mode”, mens jeg har været ude og opleve lidt af den store verden 😀 😀

Jeg havde 15 timers flyvetur ud og 17 timer hjem. Det gav mig god tid til at hækle(!), så et sted oppe i luften i mange km højde i en flyver blev de her banditter altså opfundet. Hvis jeg selv skal sige det, så er de ret skønne, og jeg tænker de går rigtig fint som påskeophæng (selv er jeg ikke lige kommet til det der med at sætte snor i dem – men mon ikke jeg når det inden påske…….).

Læs mere

Gratis hækleopskrifter, Hæklede dyr og amigurumi, Hæklerier, Højtider, Påskehæklerier

Hækleopskrift – Påske Pip

De af jer der har læst med i et års tid kan måske huske, at jeg sidste påske postede en hæklet påskekylling jeg valgte, at kalde “Påske Pip” – og måske endda også, at jeg lovede en opskrift, som jeg jo så desværre aldrig fik lagt op (undskyld!). Men hey nu er det snart påske igen, så jeg har langt om længe fundet det (efterhånden) krøllede papir frem, som jeg skriblede opskriften ned på 🙂 so here you go – hækleopskriften på Påske pip:

Læs mere

Gratis hækleopskrifter, Hæklede tasker og punge, Hæklerier

Dip dye iPhone cover

Jeg har længe kigget på en masse strik i dip dye og tænkte om ikke det kunne lade sig gøre, at lave noget hækling med det! Da jeg så var på AOH-messe i Rødovre, var der et par søde damer fra Maries verden, der viste, hvordan man lavede det i strik. Det blev jeg selvfølgelig ikke frygteligt meget klogere af i første omgang – ind til min mor, der godt kan finde ud af at strikke viste mig, hvordan det hang sammen. Så tænkte jeg, at jeg ville starte med et lille projekt for at prøve princippet af. Og det blev så til dette iPhone cover/sleeve 😀

Læs mere

Gratis hækleopskrifter, Hæklede tasker og punge, Hæklerier

Sabrinas hæklede boblepung med tilbehør

For snart et år siden lærte jeg min søde og dejlige veninde Sabrina at hækle. Og hun er ligesom mig også blevet ret glad for konceptet! I studentergave i sidste sommer gav jeg hende det samme sæt hæklenåle, som jeg selv bruger, men jeg synes stadig ikke hun var helt up-to-date med hæklegear/hækletilbehør…. så I julegave hæklede jeg en boblepung med små rum til hende og købte lidt af det, jeg altid har liggende i min “hæklepung” 😀 og så bliver man jo lidt glad, når man ser den flittigt bliver brugt og medbragt! 🙂 🙂

Læs mere

Hæklerier

Hæklet pude fra Kit Couture

Der har lige været lidt stilhed herinde – men af gode grunde….

Først det positive: jeg var til eksamen mandag i sidste uge. Det gik heldigvis super godt, og jeg bestod min eksamen med et 12-tal efter mega kaos i min forberedelse, hvor min computer frøs 10 minutter før, jeg skulle printe det hele (mega panik!). Men så er det jo godt, at jeg har snakketøjet i orden, jeg kan mit faglige stuff og ikke mindst, at jeg havde is i maven, da jeg kom ind til censor og bisidder efter en yderst kaotisk forberedelse! 🙂 Jeg er mega stolt og glad over, at jeg nu har fået den lidt for lange (men dog fine) titel “Certificeret Privatkunderådgiver Skadesforsikring” 😀 😀

Men højt at flyve dybt at falde(!), for blot en uge efter et fedt 12-tal blev jeg i dag indkaldt til samtale. Pga. omstruktureringer på mit arbejde, er jeg d.d. blevet fritstillet. Der har været en del tårer i dag, og hvad fremtiden bringer, har jeg ingen idé om pt., men jeg takker pænt for funktionærloven og glæder mig i det mindste over, at jeg har 3,5 mdr. med løn, så der er ro på til at finde ud af, hvad jeg så skal lave fremadrettet! Så jeg hæfter mig ved min fars evige ord, når jeg en gang i mellem møder modgang “du er en tumling” – så skal jeg nok rejse mig igen (:

Anyways, det var hækleriet vi kom fra – jeg tilbragte min juleferie i det jyske, hvor der er blevet tid til en del hæklerier – blandt andet denne fine sag:

dinPude3

Læs mere

Hæklerier

Hæklet pude i rib

Mit sidste indlæg handlede om den boblepude jeg hæklede til min mor. Men den fik ikke lov at stå alene – jeg hæklede en enkelt pude mere til hende – nemlig den her fine sag 🙂

pude3

Læs mere

Gratis hækleopskrifter, Hæklede tæpper og andet til hjemmet, Hæklerier

Hæklet boble pude

Så er det tid til at vise lidt julegaver igen (jeg kan godt afsløre, at det nok bliver mit tema i løbet af januar i takt med, at jeg får skriblet lidt blogindlæg sammen). Min far fik jo et slumretæppe i julegave, så jeg tænkte, at min mor også havde brug for at have lidt andel i deres sofa – derfor skulle hun da have hæklede puder 🙂 I første omgang får I lov at se boblepuden:

pude1

Læs mere

Hæklerier

Endnu et sæt boble-lapper

I går var jeg til julefrokost, hvor jeg ville medbringe en lille værtindegave. Det blev lidt en blandet fornøjelse for modtagerne, da jeg først valgte at tabe den flaske rødvin jeg ellers havde medbragt i deres entré (heldige mig at de havde klinker!!!!)…. Men de hjemmehæklede boblelapper faldt til gengæld i god jord, så jeg var (næsten) tilgivet for mit stunt. #engangklodsetaltidklodset

Det er ikke første gang jeg laver et sæt boblelapper (se dem jeg har lavet tidligere HER). Det er ikke ligefrem den hurtigste ting at hækle, men jeg er jo besat af popcornmønsteret/boblerne, så det er hele tiden værd at lave dem – og på et tidspunkt tænker jeg også, at jeg skal have lavet et sæt til mig selv ;o)

Jeg hæklede boblelapperne på nål str. 4 (jeg bruger disse hæklenåle), og så har jeg brugt DROPS Paris i hhv. sort og grå, mens den lyseblå er DROPS Muskat. Det var en masse sorte “rest-nøgler” jeg brugte til den sorte farve, så jeg har faktisk ikke helt styr på, hvor mange nøgler der blev brugt – men et forsigtigt gæt er, at jeg fik brugt, hvad der svarer til 4-5 nøgler til dette sæt grydelapper. Den grå og lyseblå har jeg brugt under en halv nøgle af hver af.

grydelapper1

Læs mere

Hæklerier

Farmands slumretæppe

Så er det tid til at vise endnu en julegave frem – nemlig et stk. hæklet slumretæppe i bølgemønster min far har fået i julegave 😀 Min far er en lille smule besat af Netflix (undskyld far), så tæppet er selvfølgelig tiltænkt farmands aftner på sofaen foran fjernsynet. Og allerede juleaftensdag kunne jeg da se, at det var faldet i god jord 😉

Jeg har ikke talt, hvor mange masker jeg har slået op men brugt denne metode (af Iben-Erica) – og opskriften er ligeledes pænt snuppet fra Iben – se HER. 🙂

andettaeppe3

Læs mere